41 / 707
2 6
Flemming Dahl
Unægtelig var Spørgsmaalet om Reformer i Kommunal
forfatningen sat under Debat. Stænderanordningen af 28.
Maj 1831 havde aabnet for Diskussionens Sluser, og baade
i Pressen og i Litteraturen fremkom adskillige Bidrag
af Vægt og Værd.
Saaledes udsendte to kyndige Praktikere, Borgmestrene
L. C. Neckelmann i Randers og J. A. Stenfeldt i Helsingør,
udførlige og dygtige Redegørelser for udenlandsk og
dansk Kommunalvæsen.1) Ikke mindst Stenfeldts Skrif
ter, af hvilke det første var tilegnet Danske Kancelli,
fandt anerkendende Læsere paa Slotsholmen, og A. S.
Ørsted kunde under sin Udarbejdelse af Købstadanord
ningen i mangt og meget bygge paa positive Forslag, Sten
feldt havde fremsat 1834 i sin Bog »Municipalvæsnet i Al
m indelighed og det Danske i Særdeleshed«.2) Allerede her
sættes Byraadenes Valgperiode til 6 Aar, medens Valgret
ten betinges af Grundejendom eller en viss Næringsskat.
Af væsentlig mindre Betydning var Pressens Indlæg i
Drøftelsen.
Efter Sagens Natur kunde Reformforslag næppe ven
tes i de konservative Organer »Dagen« og »Berlingske
Tidende«, medens Datidens Smudspresse, »Raketlittera
turen«, sigtede saa lavt, at den blev uden enhver Ind fly
delse.3)
Indenfor akademiske Oppositionskredse læstes oprin
delig især »Maanedsskrift for Literatur«, senere J. F.
1)
L. C. Neckelmann (1784—4865): »Om Kommunevæsnet i Dan
mark« (1836); J. A. Stenfeldt: »De danske Kjøbstæder og deres Be-
styrelsesmaade efter vor Lovgivning« I-II (1827—31) samt neden
nævnte Værk. Referat hos Munch, II, S. 139—41. Om Stenfeldt se
i øvrigt ovf. S. 24, N. 2, og nedf. S. 59—60 og 151—53.
2j Smi. Ørsteds »Haandbog over . . . . Lovkyndighed« VI (1835),
S. 558 f.
3)
Om Datidens Presseforhold, navnlig »Raketlitteraturen«, se Ru
bin II, S. 516 ff.