36 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
21
I England udkom en liberal Kommunallov for Byerne
1835, tre Aar efter den store Parlamentsreform.1)
Hvad Tyskland angaar, fik Bayern, Württemberg, Ba
den og Sachsen fundamentale Kommunallove henholdsvis
1818, 1822, 1831 og 1832,2) medens de prøjsiske Reform
love, som der siden skal vendes tilbage til, udkom 1808
og 1831.
Efter Belgiens Løsrivelse fra Holland 1830 gennemfør
tes det kommunale Selvstyre dér 1836, medens Sverige,
efter Reformtilløb allerede i Aaret 1817, først 1843 opret
tede tidssvarende Sogneraad (»sockennämnder«) .3)
Af ikke ringe Vægt i den offentlige danske Debat blev
endelig den stærkt frisindede norske Lov om Indførelsen
af Kommunalraad, Formandskaber (»formannskaper«),
af 14. Januar 1837, »ei naudsynleg utfylling av grunnlova
[af 1814], den störste og viktigaste utfyllinga som grunn
lova nokon gong har fått og kunde få«.4)
Størst Indflydelse paa Udviklingen herhjemme fik dog
den prøjsiske Lovgivning. Allerede i Friherre v. Steins
Ministertid udkom under 19. November 1808 en meget
liberal Kommunallov (»Städteordnung«), i hvilken Raadet
fik den afgørende Magt. Og skønt det viste sig nødvendigt
at underkaste denne Forordning en ret dybtgaaende Re*) Om Forholdene i Frankrig og England, jfr. Munch, II, S. 118
—27 og 127—34.
2) Som Eksempel paa organisk Samhørighed mellem politiske og
kommunale Reformer kan nævnes, at Sachsen fik en ny Forfatning
4/9 1831, en ny »Stådteordnung« 2A
j
1832; jfr. Treitschke: »Deutsche
Geschichte«, 7. Opl., IV (1919), S. 142—53.
3) Om Forholdene i Svei'iges Byer se Nils Herlitz: »Svensk stads
forvaltning på 1830-talet« (Stockholm 1924), S. 325 ff., samt Litte
raturfortegnelsen sst., S. XXV ff.
4) Arne Bergsgård: »Formannskapslovene. Opphav og utvikling«,
S. 7 (i »Minneskrift til Formannskapslovenes 100-Årsjubileum«, Oslo
1937). For Norges Vedkommende henvises til dette Værk, som for
øvrigt ikke er frit for en hyperdemokratisk Tendens (se S. 23, N. 1).