HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Flemming Dahl

at virke middelbart. Det europæiske Røre dannede nem 

lig Baggrunden for den isolerede slesvig-holstenske Ak

tion — Udgivelsen af Uwe Jens Lornsens aggressive

Pièce: »Ueber das Verfassungswerk in Schleswig-Hol-

stein« 5. November 1830 — , der gav Stødet til, at Frede

rik VI ved Dobbelt-Anordningerne af 28. Maj 1831 bebu

dede Oprettelsen af raadgivende Provinsialstænder efter

prøjsisk Mønster for det danske Monarkis 4 »Provinser«:

Østifterne, Nørrejylland, Slesvig og Holsten.

Den endelige, i Enkeltheder gaaende Gennemførelse af

Stænderløftet, der i Sommeren 1832 blev drøftet i indbyr

des afsondrede Forsamlinger af »oplyste« og »erfarne«

Mænd fra henholdsvis Kongeriget og Hertugdømmerne,

fulgte ved Tvillingforordningerne af 15. Maj 1834, der i

øvrigt stod yderst selvstændigt overfor det fremmede For

b illede.1)

En nærmere Redegørelse for disse epokegørende stats

politiske Begivenheder ligger udenfor denne Fremstillings

Plan. Kun et Par Hovedpunkter af Betydning for efter

følgende Skildring af Ændringerne i Kommunalstyrelsen

skal omtales kort.

Mellem de to Anordninger af 28. Maj 1831 — en Dag,

der i Stænderperioden festligholdtes som Grundlovsdag —-

fandtes i hvert Fald een iøjnefaldende Forskel. Tbi

medens den slesvig-holstenske Forordning tilsagde Pro-

vinsialstænderne besluttende Myndighed med Hensyn til

Kommunalanliggenderne, dog under Forbehold af Kan

celliets Tilsyn og Kongens endelige Samtykke, indrøm 

a) Hovedværket er Hans Jensen: »De danske Stænderforsam lin

gers H istorie 1830— 1848« I (1931), II (1934), som paa afgørende

Punkter udførligt berigtiger Marcus Rubins dygtige, men lidet ret

færdige Skildring i »Frederik VI’s Tid« (1895). Selve Anordningerne

er aftrykte bl. a. i Jens Himmelstrup og Jens Møller: »Danske For

fatningslove og Forfatningsudkast« (1932), S. 29—52.