32 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
17
Som Indehaver af det mest betydningsfulde juridiske
Embede i Landet, Generalprokurørens, paahvilede det
ham at udarbejde Kancelliets Lovforslag og afgive Be
tænkninger over Lovudkast fra de øvrige Kollegier, hvis
juridiske Konsulent han var.1) Siden 1826, da Frederik
VI beordrede ham til gradvis at ophøre med sit viden
skabelige Forfatterskab,2) havde han helliget Administra
tionen næsten al sin Arbejdskraft.
Utvivlsomt supplerede Stemann og Ørsted hinanden
paa ejendommelig Vis, og det maa hævdes, selv imod et
Flertal af tidligere Forskere, at disse Mænd, alle Mod
sætninger og Sammenstød til Trods, dog paa adskillige
Omraader kunde mødes i et frugtbringende administrativt
og legislativt Samvirke. Et Eksempel herpaa afgiver Ud
arbejdelsen af Københavns Kommunalanordning.
Ogsaa den ofte fremdragne Modsætning mellem Kan
celliets to »Fløje«, et Stemann’sk »Højre« — de Depu
terede C. L. Lassen og H. G. Bentzen — og et Ørsted’sk
»Venstre« — Michael Hansen og Michael Lange — er
skildret med alt for grelle Farver. Ikke mindst i 1840rne,
da Stemanns og Ørsteds Anskuelser paa flere Punkter
syntes at bøjes mod hinanden, maa »Partidelingen« inden
for Danske Kancelli betragtes som væsentlig afsvæk
ket.3) --------
Tit og ofte er Julirevolutionens Betydning for Europas
Skæbne slaaet fast; paa Danmarks Historie kom den til
1) Ifølge Instruks ved Reskript af 4/x 1826, C. T. 1826, S. 39—40.
2) Reskript
21/9
1826. Hovedværket herom er Frantz Dahl: »Fre
derik VI og Anders Sandøe Ørsted i 1826« (1929). Se for øvrigt
samme Forfatters »Hovedpunkter af den danske Retsvidenskabs
Historie« (1937), S. 46—60; her (S. 50) gengives Ørsteds videnskabe
lige Program: »At bringe Retsvidenskaben og Livet hinanden nær
mere bør uden Tvivl være en ægte og velgørende Retsvidenskabs
Formaal«.
3) Sml. Flemming Dahl i D. R. L., X (1936), S. 449.