HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Flemm ing Dahl

Hovedopgave i at raade Bod herpaa. En Reform lovgiv

ning maatte udskydes til lysere Tider.

Med Urette har da den ældre H istorieskrivning bebrej

det Frederik VTs Mænd, at Perioden 1814— 30 reform-

politisk var en død Tid. Og fuldstændig fejlagtigt er det

at stemple hans maadeholdent konservative Regering som

»reaktionær«, som et »uværdigt og sløvende Landsfader-

og Kancelliregimente«.1) Yngre Forskere er naaet til et

rigtigere og retfærdigere Syn paa den senere danske Ene

vælde.2)

At denne havde gennemført ikke blot Lighed for Loven,

men i det hele taget fuld statsborgerlig Lighed og et visst

Maal af Frihed, først og fremmest paa det aandelige Om-

raade, har der vel altid hersket Enighed om. Med liden

Bund i Virkeligheden har man derimod som Etikette paa

Tidsalderen klæbet et »Vi alene vide«,3) en agitatorisk

Omtydning af de bureaukratiske Ord, Kancellipræsident

Stemann i et vredt Øjeblik lagde Kongen i Munden, da

han afgav sit Svar paa Trykkefrihedsadressen 26. Februar

1835.4) Betegnende for de faktiske Forhold er derimod

Frederik VI’s Ytring til Grev Rantzau-Breitenburg 14. De

cember 1830: »Det er af Vigtighed at høre alle«,5) en

gylden Regel baade for Enevoldskongen selv og for hans

Kollegier.

RubinTil, S. 503, 475.

2) P. Munch, Hans Jensen, P. Engelstoft, nærværende Forfatter

bl. a. i Arbejder om C. G. Andræ og Artikler i Dansk biografisk Lek

sikon, 2. Udgave.

3) Rubin II, S. 17, A. D. Jørgensen i D. R. H. VI a, S. 191—96.

4) Ud fra aarelange Studier af Danske Kancellis Historie, særlig

P. C. Stemanns Politik og Personlighed, kan jeg alt i alt tiltræde

Hans Jensens Opfattelse i Afhandlingen: »Vi alene vide — « i H. T.

10. Rk., IV, S. 261— 77, for øvrigt i det store og hele ogsaa samme

Forfatters Syn paa den senere danske Enevælde i nedennævnte Værk

om Stændertiden.

5) Cit. hos Hans Jensen I, S. 119; sml. sst., S. 10— 11. Indrømmes

af Rubin, II, S. 13.