26 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
11
som behersker baade Danmarks Indførsel og Udførsel,
er det i disse Aar, som om København ikke kan vinde
med. Det skorter tilsyneladende baade paa Mænd og
Mandsmod, Maal og Midler. I Orla Lehmanns »Efterladte
Skrifter« har Skildringen af dette »Ivjøbenhavn i Frede
rik VI’s Dage« fundet et ironisk-humoristisk, men be
vidst fortegnet Udtryk.1)
I disse Stagnations- eller Tilbagegangsaar søger Hoved
staden Trøst i den overdaadige Guldalder i Kunst og
Litteratur. »Vi vare saa at sige alle æsthetiske«, udtaler
den Ivierkegaard’ske »Translateur« i Hertz’ »Stemninger
og Tilstande« (1839) ,2) det digteriske Udtryk for Tidens
Konservatisme — af »Fædrelandet« døbt »Forstemninger
og Stilstande«.3) Navnlig Scenens Kunst nyder den teater-
glade Bys Gunst, allerede dengang dog med en viss T il
sætning af Nutidens uvedkommende Optagethed af Ud
øvernes Privatliv.
Dog spores ogsaa Strømninger af større Dybde, af
social og politisk Interesse. Baade Fattig væsenets For-
maal, dets Organisation og Økonomi er under Debat. »P o-
1 i t i k besk jæftiger især de mere alvorlige Folk«, skriver
Professor theol., senere Biskop Nikolai Fogtmann til
Peder Hjort 1831.4) Derimod er det ubestrideligt, at den
politiske Interesse var ringe før 1830.
Dette er næppe unaturligt. Under Kampen for det dag
lige Brød maatte Privatmanden »kaste av i de nærmeste
krav«, ligesom Regeringen under Krig og Krise saae sin
x) I (1872), S. 205—33; S. 233 tilstaar Lehmann selv, at Frem stil
lingen ikke er uden Tendens.
2) S. 219. — Paavisningen af, at »Translateuren« skal identificeres
med Søren Kierkegaard, »Harriet« med P. V. Jacobsen, skyldes
Frithiof Brandt; jfr. »Den unge Søren Kierkegaard« (1929), S. 1—70,
spec. S. 47 ff.
3) »Fædrelandet« 25/io 1839, S. 29.
4) s/i 1831, Udvalg af Breve til P. Hjort, I (1867), S. 290.