39 / 707
2 4
Flemming Dahl
Valg i Forbindelse med Census. Det burde undersøges,
hedder det 1. December 1838, »om det da virkelig ogsaa
er nødvendigt at udstrække Valgbeføielsen til alle Bor
gere, selv til de mest Uformuende og dem, som staae i
Tyendeforhold; det burde undersøges, om det er mere
overeensstemmende med Communallovens Hensigt, ubety-
deligen at indskrænke Valgbeføielsens Kreds, eller betyde
lig at indskrænke dens Betydning«.1)
Beslægtede Toner lyder i Østifternes Stænderforsamling
under Behandlingen af Købstadkommunalloven; det hæv
des her, at Besiddelse af fast Ejendom som Valgretsbetin
gelse ikke i sig selv er nok. Den maa nødvendigvis være af
en viss Værdi; thi »der ere Eiendomme af saa ringe Værdi,
at . . . . Eierne . . . . ikke sjelden ere i en saadan borger
lig Stilling, saasom Dagleiere o. s. v., at de ikke kunne
sættes høiere end Proletarier og andre i en særdeles a f
hængig Tilstand levende Personer«.2)
Og som et Ekko heraf hedder det i de 32 Mænds neden
nævnte Betænkning af 14. Marts 1838 over Regeringsud
kastet til den københavnske Anordning: De foreslaaede
Grundejendoms-Censusgrænser »forekommer os noget
lavt bestemt . . . ., og det er at befrygte, at Eiere af saa-
danne mindre Eiendomme, for hvilke man i Alm indelig
hed efter vor Erfaring ikke kan vente den Intelligents,
uden hvilken deres Medvirkning i Kommunen neppe kan
antages gavnende, ikke destomindre kunde ved deres
Stemme indvirke skadeligt paa Udfaldet af Valget«.3)
-1) »Fædrelandet« V
12
1838,- Sp. 360. Retfærdigvis bør det dog til
føjes, at Redaktionen tog Afstand fra de af de 32 Mænd foreslaaede
Censusforhøjelser; jfr. »Fædrelandet« 5/s 1838, Sp. 756 ff., sml.
nedf. S. 105, spec. N. 2.
2) Roskilde Stænders — af J. A. Stenfeldt affattede — Retænk-
ning over Købstadkommunalloven ad § 4, St. T. 1835—36, Sp. 1127.
3) Retænkning 14/3 1838, Mag. 2. Sekr. Ref.-Prot. Nr. 157/1838
(St. A.) el. »Rilag« (R. A.).