45 / 707
3 0
Flemming Dahl
stod muligvis i Forbindelse med, at man allerede selv til
op over Ørene var begravet i Arbejde med Kommunal
problemerne og gærne tog mod en Haandsrækning fra
særlig sagkyndigt Hold. Dansk Enevældes Kollegialher
rer har, i hvert Fald i denne Periode, sjældent været u til
gængelige for saglige Henvendelser i sømmelig Form.
Allerede 31. Maj 1834, umiddelbart efter, at det aare-
lange Arbejde med Udbygningen af de endelige Stænder
anordninger var afsluttet, overdrog Kong Frederik VI den
siddende Firemands Stænderkomité — Statsministrene
Otto Moltke og P. C. Stemann, Generalprokurør A. S. Ør
sted og Overprokurør J. P. Høpp — tillige at udarbejde
samtlige Kommunalanordninger for Kongeriget og Her
tugdømmerne, baade for Købstæder og Landdistrikter.1)
Af denne Kendsgærning frem lyser ikke blot den over
ordentlige Betydning, man fra Kongens og Regeringens
Side tillagde Nyordningen af det stedlige Selvstyre som
Fundament for Folkets Medvirkning i Stænderstaten,
men ogsaa de ledende Kredses Ønske om Gennemførelsen
af en retfærdig og ensartet Lovgivning for alle Monar
kiets Provinser.2)
Det nedsatte Udvalg, hvoraf Moltke gled ud paa Grund
af Sygdom, naaede imidlertid kun at udarbejde Forslag
til Kommunalanordninger for Købstæderne. Forfatteren
af det kongerigske Udkast var A. S. Ørsted, der i Kraft
af sin overlegne Viden og mægtige Arbejdsævne stod sag
ligt stærkere end sine Kolleger, men for øvrigt paa en
Række Punkter som Mindretal maatte give tabt overfor
Stemanns og Høpps haardere Naturer.
Fra Enkeltheder maa der her ses bort. Det maa
være tilstrækkeligt at fastslaa, at Komiteen i de bestaa-
ende Forhold saae »et godt Grundlag for en hensigts*) Munch II, S. 141 ff.
2)
Sml. foruden Munchs Fremstilling tillige Hans Jensen I, S. 335
—37.