46 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
31
mæssig Kommunalforfatning«, som man — dog under
Hensyntagen til det prøjsiske Mønster — kunde bygge
videre paa.1)
Som Helhed indtog Ørsted et Standpunkt, der i mangt
og meget faldt sammen med de frisindede Anskuelser,
som næredes af Stædernes liberale Mellemstand; men i
Praksis var hans Forslag Gang paa Gang mindre demo
kratiske end Kollegernes, der repræsenterede den danske
Enevældes udprægede Lighedssynsmaader.2)
I Stænderforsamlingerne i Roskilde 1835 og Viborg
1836 blev der fremsat en lang Række betydningsfulde
Ændringsforslag til Regeringsudkastet, og dette blev i
ikke ringe Grad omkalfatret, inden det, efter en grundig
Behandling i Danske Kancelli, hvor Ørsted paa mange
Punkter bar Sejren hjem, under 24. Oktober 1837 udkom
som Lov.3)
Ved »Anordning angaaende Kjøbstædernes oeconomi-
ske Bestyrelse, Ivjøbenhavn dog derfra undtagen«, blev
det kommunale Selvstyre udvidet ikke uvæsentligt. Bl. a.
skulde der ved kongelig Beslutning kunne oprettes 1 å 2
»borgerlige« (d. v. s. ikke-juridiske) Raadmandspladser i
»de mere betydende Kjøbstæder«. Indehaverne af disse
Poster, der var ulønnede, skulde vælges af Byraadet
blandt de Borgere, som var valgbare til dette.4)
Til de folkevalgte Borgerrepræsentationer blev Valg
retten betinget af Borgerskab og Borgered samt person
ligt Hjemsted i Byen. Adgang til at løse Borgerskab blev
aabnet ikke blot Næringsbrugere, men ogsaa Grundejere,
hvis Ejendom oversteg en bestemt Værdi. Omvendt blev
Valgbarhed — ud over Grundbesiddere — kun indrøm
Munch II, S. 142; om Udkastet for Slesvig og Holsten se sst.,
S. 108— 10.
2) Sst., S. 144.
3) C. T. 1837, S. 881—918.
4) Anordning 24/10 1837, § 1, C. T. 1837, S. 884.