HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Københavns Kommunalforfatning af 1840

aldrig kan misbruges, just fordi Communalbestyrelsen

kan saaledes indrettes, at Regjeringen kan afværge Mis

brugen, uden at lamme den frie Virksomhed i Commu-

nen«.1)

I Henhold til Forordning af 28. Maj 1831, § 5, tillader

Bang sig da at foreslaa, at hans Andragende, som alt i alt

kun omfatter den almindelige Kommunalbestyrelse, med

Stænderforsamlingens Anbefaling maa blive overgivet Re

geringen til Overvejelse under Udarbejdelsen af den for

ventede nye Kommunallov.2) At hans Forslag lader sig

udføre i Praksis, fremlyser klart af den reviderede prøj

siske Stådteordnung af 17. Marts 1831.3)

Det egentlige Andragende, for hvilket der nedenfor skal

gøres nøjere Rede, faldt i

Afsnit. Dets Kærne var Kra

vene

0111

indirekte Valg til Borgerrepræsentationen, Magi

stratens Omorganisation ved Optagelsen af valgte Med

lemmer og Stadsstyrets Magt over, henholdsvis Kontrol

med Byens Økonomi.

Hvis disse Forslag ikke vandt Kongens Bifald, haabede

Bang, at det kommende Regeringsudkast da vilde »oplyse

om Grunden dertil«. I øvrigt frabad han sig personlig

Valg til Komiteen.4)

Efter at dernæst Stænderforsamlingen ved Afstemning

havde vedtaget at nedsætte et Udvalg til nærmere Behand

ling af det Bang’ske Andragende, udpegede man hertil —

med henholdsvis 35, 24 og 23 Stemmer — Vinhandler

H. P. Hansen, Overretsprokurator G. W. Haagen og Vice

x) Sp. 1237.

2) Sp. 1238.

3) Sp. 1238—39.

4) Begge disse Passus, den følgende Dobbeltafstemning og hele

den senere bevægede Debat om Sagens midlertidige Udsættelse findes

overhovedet ikke omtalt i Stændertidenden, men kun i Forsam lin

gens officielle — haandskrevne — Protokol, Prot. A., Fol. 28a b,

Stænderforsamlingens Arkiv, R. A.