47 / 707
3 2
Flemm ing Dahl
met Næringsdrivende, der var ansatte til Næringsafgift af
en viss Størrelse, og
2U
af Repræsentanterne skulde — i
Overensstemmelse med Forholdene i Prøjsen — bestaa af
Grundejere.1)
En Række nærmere Bestemmelser, f. Eks. af Borger
repræsentanternes Antal i de enkelte Byer og af de sted
lige Gensussatser, blev henlagt til specielle »Regulati
ver«.2)
Endvidere fik Byraadene Valgret til forskellige særlige
Kommissioner. Deres Medvirkning udkrævedes i alle Køb
stadens finansielle og økonomiske Forhold, hvorimod
hverken Borgerrepræsentanterne eller Magistraten i Kon
flikttilfæ lde havde Magt til at føre deres Vilje igennem;
Amtmanden blev her den afgørende Faktor.3) I Spørgs-
maalet om den endelige Myndighed over Stædernes Bud
get og Regnskab fik Danske Kancelli det sidste Ord; til
dette Kollegium blev i det Hele Overbestyrelsen for Køb
stadkommunerne henlagt.4)
Paa Forordningen af 24. Oktober 1837 havde Stæn
derne øvet en væsentlig Indflydelse, der i høj Grad havde
været Ørsted til Hjælp i hans endelige Udarbejdelse af
Loven.
Ogsaa paa den københavnske Kommunalanordning kom
Stænderforsamlingen i Roskilde, som der her alene kunde
være Tale om, til at sætte sit Præg. Allerede under Sam
lingen 1835—36, da man færdigbehandlede Købstad
loven, skulde Østifternes Stænder for første Gang tage
Stilling til Hovedstadens egne Ønsker i Kommunalsagen.
L
§§
4 og 7, sst., S. 886 og 890.
2) §§ 2 og 27, sst., S. 885 f. og 917 f.
3) § 17, sst., S. 898 ff.
4) §§ 20—26, sst., S. 905 ff.