HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Flemming Dahl

over samme«.1) Men som Konge fik han nu rig Lejlighed

til at indhente det forsømte under Studiet af Danske Kan

cellis Kæmpebetænkning af 31. Maj 1839.

Allerede paa sin Regerings anden Dag maatte Christian

VIII tage Stilling til Hovedstadens Ønsker. Ved en samlet

Modtagelse paa Slottet tolkede Overpræsident A. C.

Kierulff Kongen Bystyrets »ærefrygtsfulde og kjærlige

Hylding«, medens de 32 Mænd in pleno med Formanden

Johs. Hammerich som Ordfører overbragte ham en Lyk

ønskningsadresse, hvori ogsaa det lokale Forfatningskrav

kom frem.

»Blandt Fremtidens Forventninger«, udtalte Borger-

raadet, »ligger os nærmest Udviklingen af friere commu-

nale Forhold, og det er vort tillidsfulde Haab, at af Deres

Majestæts Viisdom og det i Folket udtalte Raad vil frem-

gaae den Selvstændighed og Offentlighed i Bestyrelsen

af Communens Anliggender, som hos Borgerne vilde

vække den levende Deeltagelse, der er Betingelsen for

Communens kraftige Bestaaen«.

Denne Adresse besvarede Kongen »med den største

Huldrighed og tilsikkrede navnligen Borgerrepræsentan

terne den disse ved Kjøbenhavns Privilegier hjemlede Ret

til umiddelbart at forebringe Kongen Stadens communale

Anliggender, i denne Rettigheds hele Udstrækning«.2)

Af langt større Vægt var dog, at Kong Christian i begge

sine Takketaler betonede, »hvor magtpaaliggende det

skal være mig at overveie det vigtige Communal-Anlig-

gende, der nu skal underligge min Bestemmelse«.3)

x) Brev

1838 fra Christian VIII til A. S. Ørsted i dennes

Privatarkiv A, R. A.

2) »Kjøbenhavnsposten«

/ i

1839, S. 13— 14, Sp.

—2.

3) Se de udførlige Referater i »Fædrelandet« s/i

1839, S. 86—87.

I de 32 Mænds Prot. X, 1821—40, Fol. 295—98, findes Adressen

samt en kort Redegørelse for dens Tilblivelse og Overrækkelse.