79 / 707
6 4
Flemming Dahl
med P. G. Stemanns Grundsyn paa de raadgivende Pro-
vinsialstænders Magtfuldkommenhed1) — ikke at kunne
sidde de principielle Krav overhørigt, som Folkets kaarne
Mænd havde fremsat med næsten Enstemmighed. Om
vendt fandt visse andre Forslag Tilhold hos Minori
teten.
Det lykkedes derfor ikke at støbe Kancelliets resu
merende og endelige Forestilling af 31. Maj 1839 i een
fast, ensartet Form. Tværtimod omfattede den — for
uden 187 Foliospalter Tekst — to forskellige Udkast til
Anordning, eet, der forudsatte Indførelsen af middelbare
Valg, og eet, som gennemførte umiddelbare. Samtidig
indstillede Kollegiet til Kongen, at eet af disse Udkast
maatte »emanere som Kommunallov for Staden Kjøben-
havn«.2)
Om Frederik VI’s Stilling til de betydningsfulde Pro
blemer, Danske Kancellis afsluttende Forestilling frem-
lagde eller oprullede paany, vides intet sikkert. I sin Nyt-
aarsartikel af 2. Januar 1840 formoder »Fædrelandet« —
eller anser det i hvert Fald for hensigtsmæssigt at udtale,
— at den afdøde Konge helt og fuldt vilde have bifaldet
Provinsialstændernes Krav.3) Denne Antagelse maa dog
betragtes som lidet sandsynlig. Thi der kan næppe være
synderlig Tvivl om, at den gamle Konge alt i alt vilde
have tiltraadt de Standpunkter, som repræsenteredes af
Kancelliets Pluralitet — men som ganske visst ogsaa for
en stor Del faldt sammen med Roskilde Stænders.
Paa den anden Side tør det ikke pure benægtes, at
Kongen dog muligvis — tryg i Kraft af den enestaaende
Autoritet, som to Menneskealdres Regering havde for
lenet ham med — endog
mod
Stænderflertallets Ønske
1) Jfr. ovf. S. 15— 16.
2) D. K. II Dept.s Res.-Prot. 1839, Nr.
120
a; Koncept i »Bilag«.
3) »Fædrelandet« 2/i 1840, Sp. 11. Sml. nedf. S. 193 ff.