77 / 707
6 2
Flemming Dahl
I sit Hjærte var Algreen-Ussing, at dømme efter fortrolige
Breve til Hustruen i disse Aar,1) kun i anden Linie inter
esseret i kommunalpolitiske Reformer; men hans vold
somme — og sejrrige — Angreb paa Regeringen netop i
den københavnske Kommunalsag indbragte ham 1839
som Hædersgave fra Hovedstadens Borgere en Guldpokal,
som man senere, da han blev de Konservatives Mand, lod
ham høre meget ilde for.
Endnu var Tiden dog ikke løbet fra Politikere som
David og Algreen-Ussing, og som nævnt tilføjede denne
ogsaa paa dette Felt Regeringen -—- rigtignok især Kan
celliets Mindretal — en Række Nederlag. Under stadig
Henvisning til den prøjsiske »Stådteordnung« og det b e
slægtede Forslag til en siesvig-holstensk Købstadlov —
»det idelig af Stænderne paaberaabte Udkast for Hertug-
dømme[r]ne, der ellers er dannet efter det Preussiske
Mønster«, som Ørsted med bitter Ironi bemærker2) -—
opnaaede Ussing Stænderforsamlingens fulde Tilslutning
til sin radikale Omformning af Regeringsudkastet.
I denne Forbindelse bør det dog ikke overses, at Pro-
vinsialstændernes Optagelse af de 32 Mænds Census- og
Valgordningsforslag, stort set, var i Overensstemmelse
med Synsmaader, som havde stærkt Tilhold indenfor
Flertallet i Danske Kancelli, og at baade disse og andre
Ændringsforslag havde i hvert Fald delvis Hjemmel i det
oprindelige Regeringsudkast.3)
1) Under Stændermøderne i Roskilde 1835—46 sendte Algreen-
Ussing sin Hustru Ottine Frederikke, f. Suenson, ca. 50 Breve (R.
A.; sml. ovf. S. 33). I hele denne Brevveksling, hvori der ganske
visst savnes Breve fra 1838, ses ingen af de tre Kommunallove om
talt; derimod fremgaar det af Brevene, at »Trykkefrihedssagen« »lig
ger mig næsten endnu mere paa Hjerte end Finantssagen« (Brev
»Torsdag Aften« ca. 1835).
2) C. T. 1840, S. 59.
3) Herom nærmere nedf. S. 98 ff.