HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Flemming Dahl

skiftet, hvori Kongen betoner, at »Erfaringen maa raade

til gavnlige Forandringer i Forvaltningen«.1)

I denne liberalt-konservative Tankegang kunde Monar

ken mødes med sin Forgængers prøvede Raadgivere,

hvem han, der hverken nærede Ønske om eller havde

Vilje til at spille Diktatorens Rolle, da ogsaa alle som een

bekræftede i deres høje Embeder. En Forfatningsændring

kunde hverken Regenten eller hans Ministre gaa med til;

men Reformernes Vej var man rede til at slaa ind paa

og følge et anseligt Stykke fremefter.2)

Ud fra denne politiske Situation, som mere eller mindre

tydeligt gav sig til Kende i den nye Konges elegant tour-

nerede Svar paa de knap saa behændigt varierede Hyldest

adresser med deres Krav

0111

Ændringer i Rigets Forfat

ning,3) maa vi forstaa Christian VIII’s Holdning til den

københavnske Kommunalsag.

Som Tronfølger havde han næppe helliget dette Æmne

større Interesse. I hvert Fald havde Christian Frederik et

Aars Tid i Forvejen betroet Ørsted, at »Kiøbenhavns Com-

munallov kiender jeg ikke noksom for at kunne yttre mig

1) D. R. H. VI a, S. 255; Hans Jensen II, S. 216.

2) Sml. Axel Linvald i D. B. L., V (1934), S. 144: »Liberalismens

Forfatningskrav stræbte han at imødegaa gennem Bestræbelser for

at gøre selve Enevælden liberal«. A. D. Jørgensen sammenstiller (i

D. R. H. VI a, S. 240) Christian VIII’s Grundsætning: »Regerings-

kunsten er at modstaa Reformsygen, saa at den ikke forleder til

skadelige Forandringer, og at lede den konservative Aand, saa at

den ej forhindrer Forbedringer« med Frederik VI’s »mærkelige

Ord«: »Maatte man altid være heldig nok til at finde Linien mellem

at omstøbe alt, og at blive fast ved det bestaaende, blot fordi det

bestaar« — talende og tiltalende Udtryk for den oplyste Enevælde

i Danmark.

3) Se herom »Berlingske Tidende« eller »Fædrelandet«; i sidst

nævnte, der efter Tronskiftet var blevet Dagblad (

1839), findes

tillige en Række Kommentarer hertil.