Københavns Kommunalforfatning af 1840
6 3
At Roskilde Stænder til Slut fordrede ikke blot et sup
plerende Kommunalregulativ, men oven i Købet en gene
rel Municipalanordning for København, tilspidset i et
Krav om Lovens Revision — ved Forsamlingens Med
virkning — efter
6
Aars Forløb,1) maatte derimod nær
mest opfattes som en Udfordring til den Stemann’ske Fløj
indenfor Kollegiet. Det samme gjaldt om den, i sig selv
lidet væsentlige, Restemmelse om Rystyrets Ret til at ud
nævne Æresborgere.
Som omtalt fandt anden og sidste Rehandling af Kom
munalsagen Sted
22
. December 1838.2) Juleaftensdag
foregik den endelige Vedtagelse af Forslaget i dets af
Stænderne ændrede Skikkelse, og under samme Dato
indgav Forsamlingen sin udførlige Petition herom til
Kongen,3) som ved Reskript af 7. Februar 1839 over
sendte Danske Kancelli den til afsluttende Bearbej
delse.4)
Ved de skriftlige Voteringer blandt de Deputerede 26.
Februar— 30. Marts s: A.,5) hvor Ørsted lagde for, og Ste-
mann satte Punktum, herskede der Enstemmighed om at
tiltræde alle de Ændringsforslag, ved hvilke Stænderne
havde grebet tilbage til Bestemmelser i det foreløbige
Udkast.
For øvrigt ønskede Kancelliets mere liberale Mindretal,
Michael Lange helt og A. S. Ørsted i hvert Fald halvvejs,
at fastholde det foreslaaede Valgsystem paa Trods af
Stænderforsamlingens Indstilling. Derimod mente Kol
legiets mere konservative Flertal — i Overensstemmelse
!) St. T.1838 II, Sp. 2767—68.
2) St. T.1838 I, Sp. 966, II, Sp. 2651—2716;Prot. F.
200 a—
216 b, R. A.
3) St. T. 1838 I, Sp. 969, II, Sp. 2716—78, Prot. F. 233 a.
4) D.
K.IIDept., Jr. O 1839, Nr. 353/1839.
5) D. K.s
Voteringer: Ørsted
26
/
2
,
Bentzen
7
/
3
,Lange
11
¡
3
,
Hansen
27
/
3
, Stemann
30/3
1839, »Bilag«.