84 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
6 9
Ogsaa Christian VIII’s Optegnelser bærer Vidne om, at
han delte »den friere Anskuelse i Connnunalvæsenet«.1)
21. December s. A. kom den københavnske Anordning
til afsluttende Behandling i Geheimestatsraadet. Ud fra
sit moderat-liberale Grundsyn udtalte Kongen sig da paa
en Række væsentlige Punkter for at imødekomme Pro-
vinsialstændernes Ønsker, saaledes hl. a. formentlig
med Hensyn til Hovedspørgsmaalene om Magistratens
Sammensætning og Valgene til Borgerrepræsentationen.2)
Ifølge Kongens Optegnelser førtes den livligste Debat
dog ikke herom, men om Borgerraadets Ret til selv at ud
pege sine Repræsentanter i de særlige Kommissioner og
Direktioner, en Myndighed, som Kongen, understøttet af
Statsraadets Flertal, deriblandt Stemann, beredvilligt
indrømmede.3)
Efter at Christian VIII i det Geheime Statsraad havde
truffet Afgørelse om de brændende Spørgsmaal, anmo
dede han A. S. Ørsted, til hvem han nærede en ubegrænset
Tillid,4) om dels at indkoncipere de vedtagne Ændringer i
Udkastet, dels at affatte en højtidelig »Intimation« til
x) Christian VIII’s »Optegnelser over det passerede og Regjerings-
forhandlinger fra 2. Decbr. 1839 til 15. Juli 1840«, Kongehusets
Arkiv, R. A., cit. efter Hans Jensen II, S. 220. Ifølge samme For
fatters Opgivelse (N. 1) fandt det afgørende Statsraad Sted
23
/i
2
1839, hvorimod Register over Statsraadssagerne for 1839 under D.
K. Nr. 309 anfører
21
/i
2
- En Kritik af disse Dateringer tillader Plad
sen ikke.
2) Da Kongehusets Arkiv under de bestaaende Krigsforhold m id
lertidigt er deponeret i et utilgængeligt Lokale »etsteds i Nordsjæl
land«, kan et endeligt Revis herfor ikke føres; men i det følgende
haaber Forfatteren at have præsteret fuldgyldige Indicier for Rig
tigheden af sin Opfattelse. Sml. nedf. S. 94—95 og 125—26.
3) Jfr. Hans Jensen, II, S. 219—20, og nedf. S. 155.
4) Dette anerkender »Fædrelandet« med Glæde
10
/i
2
1839 (S. 95
—96).