80 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
65
kunde have fastholdt sin Modstand mod den direkte Valg-
maade.1)
Hvorom alting er, skulde dette Spørgsmaal aldrig finde
nogen Besvarelse, idet Frederik VI efter længere Tids
Svaghed af gik ved Døden 3. December 1839. Samme Dag
besteg Prins Christian Frederik, Kongens Fætter, sine
»Fædres Trone«.
I det aabne Brev af samme Dato, hvorved Regentskiftet
proklameredes, bebudede den nye Konge, at han med
utrættelig Iver vilde fortsætte sin forevigede Forgængers
landsfaderlige Styrelse »med stadigt Hensyn til de For
bedringer i Forvaltningen, som Erfaring maatte tilraade
Os«.2)
Selv om dette »Patent« er ført i Pennen af A. S.
Ørsted3) og endeligt formuleret i Geheimestatsraadet, hvis
Medlemmer for Resten under Drøftelserne viste sig mere
kongeligsindede end Kongen selv,4) maa det utvivlsomt
siges at give et sandt og veltruffet Udtryk for det Livssyn,
som Tronfølgeren med Aarene var naaet til, det, Herske
ren nu ønskede at realisere. Det stemmer i øvrigt ogsaa
fuldt ud overens med den Passus i Christian VIII’s T il
trædelsestale umiddelbart efter Proklamationen af Tron
4)
Efter at dette var skrevet, har Forfatteren i »Kjøbenhavns-
posten« 3/i 1840, S. 9, Sp. 1, fundet
den
Opfattelse udtrykt — i
meget kategorisk Form — at Frederik VI vilde have opretholdt Re
solutionen af 7. November 1838 og udstedt den i Lovs Form. Sml.
nedf. S. 190—92.
2) C. T. 1839, S. 905.
3) Brev
3
/i
2
1839 fra Ørsted til Kabinetssekretær J. G. Adler i den
nes Privatarkiv, A, Pk. 32, R. A.
4) Jfr. herom Hans Jensen II, S. 218— 19. Naar Christian VIII's
nedennævnte Optegnelser sætter Statsraadsmødet til
4[
12
, medens
Proklamationen er dateret
3
/i
2
, viser dette, hvor forsigtigt man maa
stille sig til Kongens Datoangivelser, f. Eks. af det vigtige Stats-
raadsmøde
21
/i
2
1839.