S_Politiken_Julen_1906

5 / 20

2 P O L I T I K E N
Kampen for Alvor op mod de smitsomme
Sygdomme og mere.
AIderdomsioven hjalp i 1.892 44,000
Personer med en samlet Understøttelse
af 2.500.000 Kr. Allerede i 1900 var Tal­
lene øgede til 58.000 og 5.100.600. Det vil
sige, at den aarlige Understøttelse pr.
individ var vokset fra 58 Kr. til 89.
De statsanerkendte Sygekassers Med-
iemsantal er i 9 Aar. fra 1890 til 1901.
gaaet op fra 117,000 til 338,000. næsten
tredobbelt, og deres Udgifter er voksede
fra 968,000 til 3,300.000, medens deres
Formue er øget fra 605,000 til 2,600.000.
Allerede i 1901 udbetaltes der som
Følge af den nye Ulykkesforsikringslov
650.000 foruden Dagpengene.
Vi har i de Aar helt lagt vort Ffoved-
erhverv, Land brugely ømy
ret det. En Ko er ikke mere det færdige
Produkt, som vi eksporterer levende, den
er bleven en Maskine, der faar saa og
saa mange Pund Korn og Foderstoffer
ind og derfor giver saa og saa mange
Pund Smør og Kød. Derved er vor Over­
skudsindførsel af Korn og Foderstoffer
gaaet op fra 28 Mill. Kr. til 112 Mill. Kr.,
men samtidig er Værdien af vor Over­
sku dsudførse! af levende Dyr og Fedeva­
rer steget fra 96 Mill. til 292 Mill. Vor
Overskudsudførsel af Smør er vokset fra
18 Mili, Pund i 1888 til 148 Mill. Pund, af
Flæsk og Skinker fra 82 Mill. Pd i 1887
til 160 Mill. i 1905.
Og denne Omforming af Landbruget,
dette, at det baade udfører og indfører
uendelig meget mere end i 1888, har
paavirket og øget hele vort øvrige Er­
hvervsliv. Handelen og Skibsfarten har
faaet ganske anderledes Masser at tumle
med, der bliver derved Brød og Fortje­
neste til Tusinder. Fra 1880 til 1901 er
de, der lever af Handel, Forsørgere og
Forsørgede, vokset fra 152,000 til 277,000.
Og den Industri, der er gaaet frem, er
da ogsaa særlig den, der er knyttet til
vort Landbrug, den, der bearbejder dets
Produkter og fabrikerer dets Varer og
Maskiner. Der fandtes før 1888 528 An­
delsmejerier, men de var mest smaa, nu
er der 1064 med 152,IKK) Andelshavere.
Og der findes 30 Andelsslagterier med
66.000 Andelshavere, foruden en hel Del
andre Slagterier. Af de ti egentlig stof-
bearbejdende Fag med over 1000 Hestes
Kraft hver, som tilsammen raader over
ca 80.000 Hestes Kraft, har de fire store
faa Arbejde 1—5 . vel udgjorde 93 Pro­
cent af samtlige Virksomheder, men de
beskæftigede dog kun en Tredjedel af
samtlige Arbejdere og en Fjerdedel af den
egentlige mekaniske Bevaegkrafts sam­
lede Hestekraft Syv Procent af Virksom­
hederne beskæftigede de to Tredjedele
af Arbejderne og benyttede tre Fjerde­
dele af Hestekraften. Vi har i Aar halt
vor anden industritælling, dens Pæsul-
tater er endnu ikke offentliggjorte, men
Opgørelsen vil sikkert vise. at Udviklin­
gen i endnu stærkere Grad er gaaet i det
samme Spor.
Man kunde fortsætte endnu med mange
Tal og mange Enkeltheder. De Medde­
lelser, der udsendes fra Statens statistiske
der visner og døer. Der er saa sandt in­
gen Grand til at være undselige, be­
skedne, vi behøver ikke at gøre Und­
skyldninger. naar vi byder fremmede
til Gæst for at tage LØjesvn. hvad Hu­
set formaar. Der er Stof. mer end Stof
nok til en baade stor og god Udstilling.
IH,
Og der er sikkert ogsaa en T rang til
a t vise frem, en Trang, til sam let at over­
skue. hvad vi formaar. Og det naas ikke
ved nok saa mange, nok saa gode Sær­
udstillinger og Fagopvisninger. De kan,
være meget lærerige for de enkelte Fags
Udøvere, men de kan aldrig drage det
store Besøg til sig.. Og aldrig skabe den
jJar?o7?aås@ade.
/o S o ¿c 2c .30 4c So <So fa S O f’& r?.
r
Men vi gør det baade bedre og større
end vore Fædre..
Og der er jo ikke mindste Tvivl om.
at vi har Raad til al bære endog en
meget stor Udstilling.
Udstillingen i 88 ballancerede med et
Budget paa godt 2 Millioner., Deraf v a r
Entréen a:„ DL Million,, og Statens og
Kommunens Tilskud tilsammen 500.000.
Man havde da kun kalkuleret em Entré­
indtægt af godt 1 Million, den oversteg
Forventningerne med opad de 50 Procent,
Det sam lede Besøg var, foruden Abon­
nementet, 1.368.000. Gennemsnits besøget
var ca. 10.000 pr. Dag, og den gennem-
! snitlige Indtægt,, 7631;) Kr.
Tager man Tallene fra den foregaa-
ende Udstilling, var de Besøgendes Tal.
ogsaa her foruden Abonnementet,, der jo
ikke lader sig opgøre besøgsvis, godt
500.000 i 138 Dage, altsaa kun 3700 gen-
! nemsnitlig pr. Dag, Udstillingens stær­
kest besøgte Dag, en Julisøndag, talte
kun 11.329 Besøgende, ikke stort mere
end 88 - Udstillingens Gennemsnitstal.
Og Udstillingens Indtægtsside opviser
kun en % M i l li o n d e r a f de 400.000 i
Entré, medens dens Udgifter er nede
paa ca. 350.000 Kr.
For den kommende Udstilling har
Industriforeningens Formand, Prol, C.
Nvrop, opstillet et Regnskab, der bal-
lancerer med 3 Millioner. Han anslaar
Entréen til at give 2 Millioner, forme­
ner. at Statens og Kommunens Bidrag
vil stige til 750.000.
Man vil dog sikkert — og alligevel
være paa den rigtige Side — kunne
regne med større Tal. Det er meget van-
i skelig at sammenligne 1872 og 88, fordi
man det sidste Aar tillige havde over­
taget Driften ’af Tivoli, hvad der rundt
regnet androg en halv Million. Men i
alt Fald kan man sige, at selve Udstil­
lingsentréen blev mer end fordoblet i
de 16 Aar. Man kan derfor sikkert rolig
forhøje Entréen i 1913, efter 25 Aars
Forløb, med ikke saalidt over en 1k
Million, maaske med en Million. Der er
jo nu en ganske anden Trang til, en
ganske anden Vane til at færdes ude
end for 18 Aar siden. Der er flere Penge
mellem Folk, og Fremmedhesøget baade
det indenlandske og det udenlandske vi
naturligvis i 1913 langt, langt overskride
det, som Udstillingssommeren i 8 8havde
at opvise. Og det viste sig jo allerede i
Forædlingsindustrier, Mejerier, Møllerier,
Boesukkeriabrikker og Ølbryggerier over
Halvdelen al denne Hestekraft. Jærn-
industrien, der leverer Maskiner til disse
Virksom heder, er da ogsaa i ri vende
Fremgang. Endvidere Tegl værksi ndii-
strieri paa Grund af den store Ombyg­
ning af Landets Gaarde. HeJe vor Uyele-
industri er senere end 88, Uldspinderiet
har udviklet sig stærkt, Bomuld »spinde­
rierne er noget helt nyt, i det hele er
Manufakturbranchen groet stærkt. Ny
er ogsaa hele den elektriske Industri,*
den elektromekanisk!1 Fabrikation. Ce­
mentfabrikationen har taget et enormt
Opsving. Margarinefabrikationen, der nu
producerer 48 Mill. Pund aarlig, er saa
godt som helt fra Tiden efter 88. Den
kemiske Industri gror, vor grafiske In­
dustri, Bogtryk in. in., staar allerede højt.
Industrien og Haandværket, der i 1880
fødte 511,000 Mennesker, i 1890 606,000 og i
1901 721,000 eller 295 al hvert Tusinde,
brødføder i 1913 sikkert en Tredjedel al’
Landets Befolkning.
Samtidig er Udviklingen foregoaet med
stedse stærkere Kraft i Retning af Stor­
drift. Allerede ved vor første egentlige
Industritælling i 1897 var Forholdet det,
at riet lille Haand værk og den lille In­
dustri, Virksomhederne med ingen eller
ANTON ROSEN i LANDBRUftSUDSTILUNOSHALLEN
Bureau og Københavns statistiske Kon­
tor, er i vore Dage virkelig en fornøjelig
Læsning, der kan næsten staa Fuglekvid­
der og Foraarsluft ud af de lange Tal­
kolonner, saadan gror det og grønnes
det ud over Danmarks flade Land.
Og foruden det, der kan bilægges og
bekræftes med Tal, er der hele den min­
delige og moralske Vækst, som vi alle
fornemmer. Der er Væksten i Videnska­
ben og den høje Kultur, den stigende
Oplysning, Boghylden, der fyldes, mens
før Almanak og Bibel og Salmebog stod
og raabte til hinanden, Avisen, der lig­
ger paa Bordet i hver Mands Hjem, mens
man før var tre eller fire i Fællig om
det ene Blad. Væksten i Skolen, baade
den almentdannende Højskole og de sta­
dig mere specialiserede Fagskoler, Fore­
dragsvirksomheden, der er mangedoblet
siden 88, Foreningslivets Vækst, Viden­
skabens Popularisering og den dermed
følgende offentlige og private Hygiejne.
Der er paa alle det aandelige og materi­
elle Livs Omraader arbejdet mere ener­
gisk og mere givtigt i de sidste 18 Aar
end i nogen tilsvarende Periode, i Fol­
kets tidligere lav.
Saadan er Danmark langt fra et Land,
Festglæde, den lyse Frejdighed, som
netop er saa haardt nødvendig for et j
lille Folk, Det mægter ene den store,
samlede Udstilling, som er et helt Lands
og en bel Slægts Gøren op med sig, den
alsidige Selvprøvelse, der giver nyt Mod,
ny Virkelyst.
Og da Udstillingstanken, efter flere
Aars Døs, atter rejstes sidste Sommer,
vandt den ogsaa almindelig Tilslutning,
og det netop hos de Mænd, der som
store Udstillere og eventuelle Delta­
gere i en kommende Udstillings Ud­
valgsarbejde maa skyde baade mange
Penge og meget personligt Arbejde ind
paa Planens Virkeliggørelse. De havde
saa godt som alle Mod og Lyst. Netop
de, der var bievne Mænd efter 88, og
som nu sidder, mandskraftige, i Virk­
somhederne, erklærede, at de havde no­
get at vise frem og gerne vilde vise det
frem. De mente, at de var et Slægtled,
der ikke udstillingsmæssigt skulde sprin­
ges over. Vor første Friheds Mænd havde
haft deres Udstilling i 1852, de, der tog
Arbejdet op efter Krigens Nederlag, havde
vundet ny Fortrøstning af Aaret 1872,
og 70’ernes og 80’ernes Mænd havde i
88 demonstreret deres Bet til Landet.
88, at man havde været forsigtig nok til
at anslaa Entréen over 400.000 Kr. for
lavt. En kommende Udstilling vil sik­
kert ogsaa kunne faa andre indtægter
end den i 88, f.Eks. gennem et Udstillings-
lotteri. Et saadant fandtes i Aar i Nürn­
berg. Og naar Staten kan lukrere al’
sit Klasselotteri, naar vore vestindiske
Kolonier kan ophjælpes gennem Lod­
der, og naar der endelig er noget, der
hedder Varelotteriet, kan vel vor næste
Udstilling ogsaa have sit Lotteri.
Alt i alt vil man, med Stats- og Kom­
munetilskud, nok komme til at dispo­
nere over en 4 Mill. Kr., men det er
heller ikke for meget. Den bayerske
Landsudstilling i Nürnberg løb op til
en lignende Sum.
Naturligvis er Udgifterne ved en Ud­
stilling ikke udtømte med de egentlige
Udstillingsudgifter. Der er de Ofre, som
alle de enkelte Udstillere udreder af
deres private Lomme, og som de haaber
at faa ind ved forøget Salg, ved vundet
Navn og Ry.
Men ogsaa de har sikkert liaad.
Landbruget har haft en Række gode
Aar, og dermed er der Penge ogsaa til
Industri og Haandværk og Handel. Alle
er jo enige om, at vi nu er inde i en
Opgangsperiode. Og det er mer end en