8 / 20
P O L I T I K E N
5
ÜiÜüHilHi!
!!S:
r
:K !5!!5!5Ü
galLoU
ttl(W
kAY^U-OAÅ
SdÆMTUUjigcuit
H f l
R. CHRISTIANSEN: UDSTILLINGS-TERRÆNET I FUGLEPERSPEKTIV
Udstilling sættes Livets Standard op.
Man udstiller jo det bedste, og de, der
endnu ikke er naaet saa langt frem, ser,
hvad de skal stræbe hen imod, de faar
Idéer og Maal. Og der gror ny Lykke,
nyt Velvære. Saa vidt mulig skal Kom
munen, foruden gennem Modeller, Foto
grafier, grafiske Tavler og levende Bil
leder, tillige udstille gennem Interiører.
Interiøret vil i det hele blive Parolen paa
den næste Udstilling. Ogsaa Interiøret
med Figurer. Enkelte vil maaske snakke
noget
0111
Panoptikon; men det figur
fyldte Interiør virker ganske anderledes
levende og anskueligt end det tomme,
og kan nogle af Verdens fornemste Mu-
sæer benytte Voksfigurer, kan velen Ud
stilling ogsaa.
Foruden Københavns Kommunes Byg
ning er der paa vor Udstillingsplan rejst
de danske Købstæders Bygning. Den, der
skriver dette, kender af Selvsyn alle
jydske Købstæder og de fleste af Øernes,
og han føler sig overbevist
0111
, at hver
af dem formaar at skabe sin egen Særudstilling, der
karakteriserer Byen. For de danske Købstæder har
Tiden efter 88 været et Gennembrud. Kommunerne
er ikke blot groede i Tal, men deres Virksomheds-
omraade er øget, der er bygget meget og godt af
offentlige Bygninger. Af alt dette kunde vi faaet en
samlet og sammenlignende Udstilling.
Og Udstillingen kunde gøres yderligere interes-
E. W. MARSTON: MASKINHALLEN, HOVEUFAgADE OG GAVLPORTE
sant, naar den fik et historisk Supplement. I det
hele burde Historien drages stærkere frem ved denne
kommende Udstilling end før. Ved Fremstilling af
Fortiden, dels i Genstande, dels i Rekonstruktio
ner og Interiører vil man faa den rette Baggrund
for Nutidens gode Kaar. F. Eks. et københavnsk Gade-
og Gaardinteriør, fra for blot en 40 til 50 Aar siden vil
sige mere om Væksten end mange Tal og grafiske
/W'VC(/SivWi&aX-
Fremstillinger. Desuden kunde man
fremstille, som paa Landmandsforsam
lingen i Odense i 1900, store farvede
Billeder af Livet før og nu.
Foruden de tvungne Sammenslut
ninger af Mennesker, der repræsenteres
af Stat og Kommune, skulde ogsaa alle
de frie Sammenslutninger møde frem
og vise deres Virksomhed, alle Forenin
gerne med de Tusind Formaal. Arbejds
givernes og Arbejdernes Organisationer,
de velgørende Institutioner, den danske
Højskole, alle de Institutioner, der maa
ske nok i Formen er private, men hvis
hele Virksomhed er offentlig.
Vi har først omtalt hele denne Gruppe
af offentlige og kollektive Udstillere,
fordi den vil være det ny paa den næ
ste Udstilling.
Men selve Udstillingens Tyngdepunkt
vil dog komme til at ligge i Landbruget.
I 1872 beherskedes Udstillingen af den