S_Politiken_Julen

P O L I T I K E N

den kroneformede Kuppel og

øverst oppe afsluttes af den

elektrisk oplyste Kugle, Taar-

nene, selve Bygningens Dimen-

sioner, de 300 Alen i Dybden og

120 Alen i Bredden, alt er det et

Udtryk for denne Industriens

Stormagt, der omformer vort

Liv, omformer ikke blot sit eget

jg^J

Omraade, men selv den Dyrkel-

hCfltøy

se af Jorden, som skulde sy-

nes at være dens Modsætning.

Til højre for Ingangen i

§ | g | j

det skarpe Hjørne, livor Fa-

WågM

rimagsgade munder ud i Ve-

j S I

sterbros Passage, ligger Ivøben-

§ | f | l

havns Kommunes Bygning, op-

| | | p

ført af Arkitekt Fr. Christensen.

Han har bygget den op over

g i fj

de tre Taarne i Københavns

BffiB&ll Vaaben, han har anvendt

dem baade i den vinkelfor

mede Bygnings Midterparti og

paa de to Hjørner. Man kunde maa-

ske kalde det en renæssanceagtig Fæst

ningsstil. Det er denne By, der har

værget sig tappert, fra sine Volde og

Taarne slaaet Fjenden ned. løvrigt er

Bygningen holdt i Murstensfarve med

Sandstensornamenter og -baand.

Længere op ad Farimagsgadesiden

ligger Maskinhallen. Dertil har man be

nyttet den nuværende Jærnbanestation,

der er som skabt til Maskinhal. Arki

tekt E. W. Marston har ved Hjælp af

Tandhjul og andre Motiver, hentede fra

Maskinernes Omraade, omformet dens

Ydre i Overensstemmelse med den nye

Brug. Endelig har han forlænget de lave

Endetaarne ud*i slanke Obelisker. Da

den gamle Jærnbanehal næppe er stor

nok til at rumme alle de Maskiner, der

sikkert vil komme paa den næste Ud

stilling, tænkes de, der kan taale Vejr

og Vind, anbragte i en aaben Maskin-

gaard ved Siden af Maskinhallen.

Til venstre for Indgangen ud mod GI.

Og de har løst deres Opgave paa

--------

en saadan Maade, at sikkert

( / • / )

alle vil indrømme, at Bygnin-

x j y

gerne er en værdig Ramme

om den store Udstilling, de skal

huse.

I 1888 var man saa heldig,

at Udstillingens alvorlige og

dens muntre Del gik i et; naar

man var paa Udstillingens

Grund, var man med det sam

me inde i Tivoli. Næste Gang

skiller en af Københavns brede-

>-^7

ste Færdselsaarer den egentlige

Udstillingsplads fra Aftenens

glade Samlingsted. Det er en

raæÉg

selvsagt Sag, at man maa for-

binde disse to ved en Brobyg-

wåm zk

ning; enhver Ordning med Bil-

------ ^

letter, der giver Adgang til begge,

og som man maa opbevare, er

umulig. Naar man er inde paa

Terrænet, maa man være inde,

man maa kunne bevæge sig frit frem og

tilbage, saa ofte man lyster. Men at slaa

selv en ret statelig Bro over denne Pas

sage, vilde let falde noget pauvert ud.

Og Opgaven er da løst her paa den

Maade, at man har spændt selve Ud

stillingens Hovedportal tværs over Ve

sterbros Passage og Jagt Forbindelses

broen ind i den. Den kommer derved

til at virke som et Sj^mbol; den er Ind

gang til, den forbinder begge Udstillin

gens Afdelinger, Dagens Arbejde og Af

tenens Hvilen ud. Og ved at lægges paa

alfar Færdselsvej bliver den for den

fremmede, der kommer ud af Københavns

nye Banegaard og gaar ind mod Byen,

tillige Indgangsportalen til Byen selv,

Symbolet paa, at Udstillingen ikke blot

er saa og saa mange Tønder Land Ud

stillingsterræn, men at hele denne By

er en By i Udstilling, at en Udstillings

sommer er inde over den. Og for de

Tusinder og Titusinder af Byens egne

Børn, der daglig færdes ind og ud under

V. NYE BØ LL E: STATENS UDSTILLINGSBYGNING

for sig Arkitekterne

Brummer og Mørk-

Hansens mægtige

Industribygning,

der tillige tænkes

I. *— at skulle afgive

Rum for Udstillin

gens officielle Fest

ligheder. Ogsaa dis

se Arkitekter har

knyttet deres Byg-

j j

ning til Motiver,

kendte fra tidligere

dansk Arkitektur,

arp " " ~*l

- I

Der er i Midterpar-

~3jo

^,0

Y|5

.4j0lfrr.

•

tiet Ting, der min

der om Fredens

borgs Kuppel, andet Steds klinger f. Eks.

Frederiksborg Slots Runddele igennem.

Men foruden disse hjemlige Motiver har

Arkitekterne givet deres Bygning et vist

orientalsk Præg. De har været paavirkede

af det æventyragtige i denne vidunder

lige Industri, der saa sejrrigt kæmper

ræn, over Tivoli og

langt ud over By

og Land. Taarnene

løber ud i kuple-

de, grønne Tage,

hver med sin Lur-

blæser.

Udstillingens to

Hovedindgange er

lagte ved Vesterbros

Passage, lige ud

for Frihedsstøtten,

ogiVesterFarimags-

“

gade. Den første, ef-

ter Udkast af Arki-

^ [p

tekt Holger Rasmus

sen, dannes af tre

Pavilloner, en Midterpavillon med det

danske Vaaben og to Hjørnepavilloner

med det svenské og norske Vaaben.

Imellem dem tænkes Tælleapparaterne

anbragte. I Hjørnepavillonerne og de

fra dem udgaaende lave Sidebygninger

er der Lokaler for Udstillingens Admi-

SØBEN LEMCHE: FISKER IUD STILLING S BYGNINGEN

for at læg-

ge Jorden

r der sis;

’synesa*

—1

■

virkeliggø-

□

re det, som

STx

Sagnene og

Æventyre-

—I

ne lod Rin-

gens og

\ ’¡ r

Lampens

Aander ud-

■— - —

'X''

føre. Det

noget nøg

terne i den

danske Arkitektur har ikke været dem

nok, for at give det fulde Udtryk for

Industriens Væsen. I samme Retning

virker de stærke Farver paa den lyse

Undergrund, de blaa, gule, grønne imi

terede Majoli-

kamosaiker,

j § |

saaledes som

r ,

Omslagsteg-

ningen viser

dem. Det høje

“ Tr**'

Midterparti,

(^er l0t>er ud i

Lanternen oa;

nistration

---------------

og Pressen.

*-----’

F r a d e n n e

Indgang

gaar Udstil-

lingens ene

r^—1

Hovedakse

gennem I

dustribyg-

^ ^

ningen op

til et Punkt

midt paa St.

Jørgenssø-

> ------------

ens Inder

side, hvor

den skæres af den anden Hovedakse,

der gaar fra Farimagsgadeindgangen

gennem Landbrugsbygningen. Denne

sidste Indgang, der er udkastet af Arki

tekt Rosen, former sig som en Kæmpe

høj med Ind

gang mellem

Pillerne.

|É

Naar man

kommen

ind gennem

(

j ^

Frihedsstøtte-

indgangen,

i ’

har man lige

3 !_.■

Kongevejs Hjørne ligger Islands Bygning,

opbygget med gammelnordiske Motiver,

nærmest i en Stavkirkestil. Og bag den

Koloniudstillingen, halvbueformet, med

et firkantet Midterparti, hvori man spo

rer mauriske Reminiscenser, og to Gal

lerier, der afsluttes af firkantede Ende-

dens Buer, løfter den sine Taarne med

de grønne Tage som evige og bestan

dige Manere om det, der samler en By

og et Land.

Denne Hovedportal er udkastet af Arki

tekt Thorvald Jørgensen. Han har til den

væsentlig benyttet danske Renæssance-

PLAN

LEUN1NG BORCH: PAVILLON

pavilloner, alt med det Præg af Syden

over sig, som anstaar vore smaa Øer

inde paa Varmen. Begge disse Bygnin

ger har Hr. Holger Rasmussen til Ar

kitekt.

Fortsætter man paa samme Side, naar

man til de danske Købstæders Bygning,

opført af Arkitekt V. Nyebølle, væsent

lig bygget efter Motiver fra vore gamle

Rundkirker. I Midten en mægtig Kærne-

kuppel og paa de fire Fløje firkantede

Taarne, forbundne ved omløbende Gal

lerier.

LEUNING BORCH: PAVILLON

motiver. Forbindelsen mellem Jernbane

terrænet og Tivoli tilvejebringes paa den

nederste Bro. Over den spænder den

store Bue, der bærer det danske Rigs-

vaaben, mellem de to Taarne. Sverrigs

Vaaben er anbragt paa Taarnet til ven

stre, Norges paa det højre Taarn. For

bindelsen mellem Taarnene over Buen

og Rigsvaabnene er tænkt anvendt til

Restauration. Denne ligger i Højde med

Panoptikons Kuppel, og særlig

0111

Af

tenen vil der jo kunne blive ligefrem

en vidunderlig Udsigtsplads her med

T7t|tTi^ri

Vidsyn ud over Udstillingens Ter-

l e u n in g

b o r c h

u d s t il l in g s b y g n in g

f o r

s k o v b r u g

o g

m o

e k u l t u r

Denne Købstædernes Bygning har til