S_Politiken_Julen

VJBORfi

■

•>**{!

»G L A SH A L L E N « I 1872.

til, der var ved Aarhundredets Begyndelse

kun et lille Jærnstøberi i København. Og

endnu i 1823 var der kun 5 med ialt

39 Arbejdere. Men i 1835 var der 9, og de

havde 300 Arbejdere. Og ganske lang

somt siver den nye Naturvidenskabs Er

faringer og Opfindelser ind i Landet og

omsættes i praktiske Gerninger. 1829

blev den polytekniske Læreanstalt op

rettet og dermed Muligheden for et vi

denskabeligt Grundlag for det industri

elle Erhvervsliv.

Og Kunst og Haa ud værk begyndte at

finde hinanden, om end Samlivet i Først

ningen var lidet inderligt, Den Mand. der

dér gjorde det store Arbejde, var Hetsch,

der virkede baade ved Kunstakademiet,

den polytekniske Læreanstalt og ellers

overalt, hvor han troede at kunne an

stifte et Møde mellem de to Ægtefæller,

Og allerede paa disse Udstillinger har vi

enkelte Arbejder, udførte af Haand vær

kerne efter Kunstnernes Tegninger.

Udstillingslokalet for hele denne Gruppe

af Udstillinger i 1834, 1836,1840 og 1844

var Kunstakademiets Lokaler paa Char-

lottenborg. Men Arrangørerne skifter, I

1838 var »Industriforeningen« stiftet, og i

dens Love angaves dens Formaal bl. a.

som værende gennem »almindelige Ud

stillinger af indenlandske Industripro

dukter« at virke hen til »den danske Indu-

Krig, Rigsdag, Forfatning, og den næste

Udstilling falder først i 1852. Men i Mel

lemtiden havde Danmark deltaget i den

første Verdensudstilling, der i 1851 af

holdtes i Krystal

paladset i Lon

don. Vor Repræ

sentation paa

dette

Ver

dens-

stævne

kan dog

næppe

have

været

stor, i

det vore

Udgif

ter

kunde

bestri

des af

den be

skedne

Sum

9000

Rd.

hvoraf

5000

Rejseunderstøt

telser.

M EDALJERNE UDD ELES I 1872

Gulvflade. Men det af Industriforeningen

nedsatte Udstillingsudvalg paa 11 Med

lemmer fandt Tanken altfor vovsom. End

ikke, da Tømmermester I. H. Meyer til

bød at opføre

Bygningen for*

egen Risiko, kun

de man enes om

at tage

mod

Tilbu

det.

ørst

da alle

andre

Sunde

var luk

kede,

sluttede

man

den 22.

April

1852

Kon

trakt

med

Mever.

Og alle

rede den 17. Maj

kunde han hejse

Krandsen paa

den lange Træ-

10 Provinsdrejere mod 12 københavnske.

Det havde været naturligt at faa Damp

kraft indlagt i Bygningen for, at de ud

stillede Maskiner kunde ses i Virksom

hed, og -»Halvdelen af Komiteen var

ikke blind for det lærerige' og gavnlige

heri,« men atter det syntes for vovsomt.

Og da omsider Komiteens Modstand

var overvunden, lagde Slottet sig imel

lem, det gik paa Grund af Brandfaren

aldrig an at have en Dampmaskine paa

dets Enemærker.

Men trods det, at Maskinerne stod

stille, blev Udstillingen besøgsmæssigt

en Succes. I de 88 Dage, Udstillingen

var aaben, fra 5. August til Oktobers

Udgang, gæstedes den af 97.697 Menne

sker, 7V2 Gang saa mange som 8 Aar

i Forvejen.

IV.

Med Udstillingen i 1852 havde vi vir-

kelig.opnaaet at faa en saa nogenlunde

fyldestgørende Opvisning af, hvad den

danske Industri og det danske Haand-

værk da formaaede i Hovedstaden og

uden for den. Det næste maatte være

at samle Industrien fra alle Nordens tre

Lande til Sammenligning og Belæring.

Og foruden den geografiske Udvidelse

at foretage en saglig, gøre Udstillingen

ydermere tiltrækkende ved foruden In-

P O L I T I K E N

gerne i 1834 og 36 forestaaes af en Komité,

der blev valgt af det kongelige Land-

huslioldningsselskab, af Kunstakademiet

og Selskabet til Naturlærens Udbredelse.

1 denne Komité sad Mænd som H. C.

Ørsted, Jonas Collin, Gustav Frederik

Hetsch.

Man havde denne Gang et videre Maal

end for 20 Aar siden, hvor man kun

tænkte paa at fortrænge Englændernes

Varer og var glad for allehaande Smaa-

ting og Snurrepiberier, man ønskede »al

mindelige, godt forarbejdede Varer, der

have Brug i det daglige Liv og som saa-

danne ere kurante Handelsvarer«, og man

v ildev isehele Landets industrielle Stand-

punkt. Det lykkedes dog kun saa som

saa. Af de 198 Udstillere paa Udstillingen

i 1834 var 144 fra København, kun 29

fra det øvrige Danmark, 13 fra Slesvig

og 12 fra Holsten.

To Ting peger paa disse Udstillinger

frem efter, skønt Tegnene paa Fremfær-

!den er ridsede med saa løs og let en

Haand, at vi efterlevende sikkert ser dem

langt tydeligere end de dalevende: Den

begyndende Stor-Industri og Kunst-

haandværket.

Vi var begyndt at faa en Jernindustri,

tidligere havde Norge besørget, hvad

Fællesmonarkiet i den Henseende trængte

stris Fremme«. Allerede i 1840 tager Fore- I

ningen denne Opgave op, og fra da af til s

vore Dage har Industriforeningen været

den, der arran

gerede vore Ud

stillinger, den,

der sad inde med

Erfa

ringer

ne og

Tradi

tioner

ne.

III.

Man

syntes

at være

kom

men

ind paa

en lire-

aarig

Tur

nus, og

Aaret48

skulde

da have halt sin

Udstilling. Men

da var der andet

at tænke paa,

Om det nu var Londonerudstillingens

Succes, der havde givet Mod, om det

var Krigen, der havde ranket Viljerne,

nok er det, at der

nu var dristige

Mænd, der fore

slog at opføre en

egen

Udstil

li ngs-

fiyg-

n in g .

Allere

de i 1844

havde

de 256

Udstil

lere

med de

res 1243

| Udstil

lings

numre

daarlig

kunnet

faa

Plads i

Charlottenborgs

Lokaler med de

res kun 1500 Kva

drat Alen store

UDSTILLINGEN I 1872 AABNES

bygning paa Christiansborg Slots Ride

bane. Prof. Hetsch, Industriens gode

Aand, havde givet Tegningen. Og hvor

enkel denne Træbygning end var, dens

Forhold — Længde 120 Alen, Højden 14

Alen, Bredden 34 Alen, — var gode og

vilde have synet endnu bedre, hvis man

ikke i sidste Øjeblik paa Grund af den

uventede Tilslutning havde maattet bygge

et Par Rotunder til. Alt i alt blev den

samlede Gulvflade dog kun en 4200 Kva

dratalen.

Og denne Gang lykkedes det virke

lig at faa en d a n s k Udstilling. Af 752

Udstillere var 423 fra København, 213

fra Kongeriget, 27 fra Slesvig, 89 fra Hol

sten. I Virkeligheden er Antallet af Pro

vinsernes Udstillere forbavsende stort,

naar Hensyn tages til, hvor lidet udvik

lede vore Kommunikationsmidler var

endnu i 1852. Vi havde kun een Jærn-

bane, den i 1847 aabnede København—

Roskilde Bane. Og regel^næssige Damp

skibsruter paa de store Provinsbyer fand

tes ikke.

Gennemgaar man Udstillingsgenstan

denes Art, vil man da ogsaa se, at det

væsentlig er med de lettere Ting, at

Provinsernes Haandværk er repræsen

teret. Mod 17 københavnske Snedkere

staar der kun een udefra. Derimod er der