17 / 20
P O L I T I K E N
dustrien at tage andet af Nationens Vir-
keomraade med ind.
Tanken om en skandinavisk Udstil
ling maatte jo siges at ligge i Luften,
det var jo Skandinavismens Tid. Og
da Industriforeningen i 1859 havde
nedsat en Komité for at foretage Un
dersøgelser angaaende Afholdelsen af
en Udstilling i 1860, udtaler denne næst
de gyldne Ord om, at »en Industriud
stilling, naar den skal have virkelig Be
tydning og svare til de store Opofrelser,
som den fordrer, ikke maa indskrænke
sig til i alt væsentligt at være en Gen
tagelse af de tidligere,« at nu havde
man gennem de tidligere Udstillinger
faaet saa nogenlunde Kendskab til, hvad
det danske Monarki formaaede, derfor
maatte man nu stræbe efter at skaffe
den samme Kundskab tilveje med Hen
syn til de tre nordiske Riger. Og Ko
mitéen foreslaar at bygge en Udstil
lingsbygning med mindst 10.000 Kva
dratalen Udstillingsplads nede paa Gam
melholm, som netop da blev taget ind
til Bebyggelse. Omkostningerne ansloges
til mindst 75.000 Rdl.
Den første nordiske Udstilling kom
dog ikke til Udførelse i København,
men i Malmø, i Aaret 1861. I 1866 har
Stockholm saa sin nordiske Udstilling.
Først 20 Aar efter Udstillingen i 1852
faar København i 1872 den nordiske
Udstilling, men saa ogsaa langt den
største.
Der havde dog en Gang før været Ud
om Ve
sterbros
Passage,
i 1888
paa
Voldter-
rænet, i
1913 paa
Jærnba-
neter-
rænet.
Det bli
ver saa
at sige
den dan
ske Ud-
stillings-
histo-
ries
klassi
ske
Grund.
Og her
rejstes
nu efter
Prof. V.
Kleins
Tegnin
ger og
under
hans Le
delse
den be
kendte
røde
Bygning,
porten i
Faca
den ud
mod Ve
sterbros
Passage,
naaede
saa frem
til et
dobbelt-
fløjet •
Trappe-
parti og
paa én
Gang laa
Udstil
lingen
foran én,
et stor-
slaaet,
lyst
Rum, en
søjle-
baaren
Hal,
højt,
lyst, luf
tigt, fest
ligt. Man
stod
uvil-
kaarlig
stille,
betaget,
overvæl
det, glad,
bejdsomt end før. Det var Oprejsning, det
var mere, det var Fremtid. Minderne, de
vinterdags tunge og mørke, veg i alt dette
herlige Lys, der stærkt og skært faldt
fra det høje Glastag.
Aldrig har en nordisk Udstilling hilst
den indtrædende saa stort og festligt som
denne. Selv Nyrops Udstillingsbygning i
1888 med dens lange, næsten altfor lange
Hovedbygning mægtede ikke at give et
saadant samlet Indtryk af Skønhed, Lys
og Styrke. Man maatte i den arbejde sig
frem gennem de forskellige Udstillinger,
for at samle sit Indtryk, her laa dette
store Rum med ligesom hele Udstillin
gen samlet i een Sum.
Udtrykt i nøgterne Tal var denne
Hal 6,600 Kv.-Ål., over en halv Td.
Land, dens Piller var 30 Alen høje. Hele
Udstillingsbygningen fra 1852 kunde
med Lethed have faaet Plads inde i den.
Selv om Industrien i den Betydning
vi nu tager Ordet, den større Bedrift
forsynet med mekanisk Drivkraft, ogsaa
havde været fremme paa de tidligere
Udstillinger og mest i 1852, var de dog
alle, selv den sidste, væsentlig Haand-
værksudstillinger. Men her saa man for
første Gang, at vi virkelig havde en
Industri, saa det med Stolthed og stærke
Fremtidsforhaabninger. Det var ganske
vist kun en lille Industri, en Storindu
stri i sin Vorden, men det var den, der
interesserede og optog Sindene. Der var
udmærket Haandværkerarbejde f. Eks.
fortræffeligt Skomagerarbejde. Men den
INDVIELSEN AF UDSTILLINGEN I 1888
Tids Mænd betragtede inderst inde
Haandværket som en alt afdød Produk
tionsform, som noget, der hang sammen
med de gamle Lav, hvis Tynge man
heldigt var undsluppen ved Nærings
loven, der gav Frihed. Og Løsnet var
da: Vor Industri er endnu kun lille,
men vi skal sætte alt ind paa at gøre
den stor. Hvordan skal vi bedst drive de
forskellige Fag op til at blive Industri,
blive store, rationelt og økonomisk drevne
Virksomheder?
Og saadan som Udstillingen nu var,
var den efter Tidens Hjærte. Det ses
bedst af Besøget. Alt i alt gik der gen
nem Tælleapparaterne 511,112 Personer.
Dertil kom 5462 Abonnementskort. Men
om Udstillingen er trængt til Bunds, er
dog saare tvivlsomt. Den besøgtes sik
kert væsentlig af Mellemstand, Over
klasse og de tilrejsende.
Og Udstillerne var ogsaa glade. Der
var solgt ganske godt, der var knyttet
Forbindelser. De gamle Forretninger
havde taget sig ud, og en Del af de da
unge, som præger det næste Slægtleds
industrielle Udvikling, havde paa denne
Udstilling vundet deres Sporer og var
bleven kendte.
Gladest var dog Udstillingens Arran
gerer og Industriforeningen. Thi Udstil
lingen var bleven en pekuniær Succes
over al Forventning. Indtægterne løb
nemlig op til 249,000 Rd., og Udgifterne
FUGLEPERSPEK TIV OVER UDSTILLING STERRÆ NET I 1888
sigt til en Udstilling, nemlig i 1865, men
denne Gang paa en lidet heldig Maade.
Der herskede efter Krigen ikke saa lidt
Bedskhed i mange Kredse mod Sverrig,
som man mente sig forraadt af, da Kong
Karl og hans 20,000 ikke kom. Og da
Stockholm bereder sig til Udstillingen i
1866, agiterede man her i København
for en Konkurrenceudstilling, en anti-
nordisk Udstilling. Men uagtet Tanken
havde ivrige og formaaende Talsmænd
og høj Protektion, lykkedes det, væsent
lig ved Industriforeningens Hjælp, at faa
den forpurret.
Omvendt følte man saa i dens Kreds
en Forpligtelse til selv at skabe en nor
disk Udstilling. Og samtidig opstod Øn
sket om at bygge, ikke en kortvarig Træ
bygning, men en solid Udstillingsbyg
ning, der kunde blive staaende og gøre
varig Nytte f. Eks. som Torvehalle og
for mindre genkommende Udstillinger.
Men hvor skulde en saadan Bygning
ligge? Indenfor Voldene var der ikke
Plads, og for langtude i Forstæderne gik
det ikke an at lægge den, hverken af
Hensyn til Udstillingen selv eller endnu
mindre med den kommende Brug for
Øje. Da er det, at et eller andet fremsy
net Hoved finder »Hullet«, den dybe og
side Grund sønden for Vesterbros Pas
sage, hvor nu Industriforeningen ligger,
og de danske Udstillinger bindes der
med for de næste 50 Aar til Egnen
hvor den skandinaviske Industri- og
Kunst-Udstilling aabnedes 13. Juni 1872.
Spør
ger man
nu dem,
der som
Mænd
opleve
de Ud
stillin
gen i
1872 om,
hvad der
var det
skønne
ste, det
varigste
Indtryk
fra det
Aar, sva
rer de al
le som
én: Sy
net af
den sto
re glas
dække-;
de Mid
terhal.
Man
kom ind
gennem
Ind-
gangsDEN SVENSKE AFDELING I HOVEDHALLEN.
stolt. Det var det Løftelse® Øjeblik, som
er enhver Udstillings Maal Det var noget
stort og
mægtigt,
der laa
der i
smukke
Former
og væl
dige
Masser
foran
ens Blik.
Det var
et Land,
der hav
de rejst
sig igen
i sin
Styrke
efter
Krig og
Neder-,
lag, som
ikke var
slaaet
ned, som
tværti
mod var
stærke
re, stør
re, drif
tigere og
mere ar-