13 / 20
havde overladt til et gammelt Hersker
hus, Aar med aandelig og materiel Fat
tigdom, Kniben her og Kniben der, Af
savn, slunkne Tarme og romantisk Lit
teratur, der søgte i Skyerne, hvad der
var nægtet paa Jorden.
Rundt om i mørke og klamme Værk
steder stod smaa Lavsmestre og sled for
Dagen og Vejen. Arbejdstiden urimelig
lang, Kosten slet baade for Mester, Svend
og Dreng, Glæderne faa, egentlig kun
Sviren paa Herberget. Der var enkelte,
der leverede godt Arbejde, men i det
hele stod det saare smaat til med Dygtig
heden.
Og dog skabes den ny Tid i disse
klamme Værksteder, paa denne tørre og
slette Kost af de enkelte, som intet for-
maaede at kue.
Der begyndte at gro et Haandværk
og en Industri frem paa sundere og
bedre Grund end den, Engelskmanden
havde pousseret frem. Og der begynder
atter at spire en Trang til at holde Skue
over denne Industri, til at skaffe den
Kunder, til at sammenligne og lære. Det
andet Afsnit af Udstillingernes Historie
tager fat, det, der strækker sig fra 1834
til 1852, eller maaske rettere fra 1834 til
44, thi den sidste Udstilling adskiller sig
fra sine Forgængere ved at have egen
Bygning og ved at være en Landsudstil
ling, medens de tidligere trods Bidrag
ude fra dog væsentlig var københavnske
Udstillinger.
Atter denne Gang kommer Initiativet
til Industriudstillingen ikke fra Haand-
værkernes og de Industridrivendes egen
Kreds, men fra oven, fra Mænd i høje
Stillinger med offentlig Sans. Udstillin-
UDSTILLINGSBYGNINGEN I 1852 PAA CHRISTIANSBORG SLOTS RIDEBANE
F O R G Æ N G E R N E
I.
U
dstillingerne, der nuomstunder ska
bes i de gode Aar,naar der er Opgang,
Penge, Levemod og Stolthed over egen
Kunnen, begynder for Danmarks Ved
kommende som spædlemmede og blege
Børn af Nød og Krig, Uaar og Landeaf
spærring.
Aarstallet for den første danske Udstil
ling, 1810, siger egentlig alt. Den afholdes
i et Land i uforsonlig Krigstilstand, i en .
By, der endnu laa i Tomter efter Bom
bardementet 1807, og som var fattig og j
hadefuld.
Napoleon havde spærret Europa af
mod England, og Thiers giver Danmark
det Lov, at det var det Land, der grun-
digst holdt sig lukket. Man udstedte og
underskrev Opfordringer til ikke at købe
engelske Varer. »Vi skulle være mindre
Slaver af vore Lyster og Begærligheder«, !
hellere bruge indenlandske Produkter,
var de end dyrere og daarligere. Frede
rik VI udstedte fra Tronens Højde, i For
ordninger og Rescripter, Opfordringer til
Dyd og Nøjsomhed og Oprettelse af in
denlandske Fabriker. »Intet undergraver
Statens Velfærd værre end den Yppig-
hedslyst, der gør skatskyldig til Frem
mede.«
Det var ikke nogen let Overgang for
de gode Borgere at vænne sig til den
nye, onde Tids Dyd og Nøjsomhed. Imid
lertid Nøden var der, Landet var lukket,
de gode engelske Varer borte, Pengene
svandt som Morgendug, og Priserne steg.
En uhyre Nødens Energi og Opfind
somhed greb Folk. Det gik saaledes
ikke an, at lade alle de gode Fjæl raad-
ne op i Jorden som Ligkister, man
kunde lave Kister af Langhalm, og man
lavede dem virkelig.
Men der var dog ogsaa Folk, der tog
mere fornuftmæssigt paa Tingene, saale
des de 16 Herrer, Handlende, Industri
drivende og Jurister, der i Februar 1808
enedes om at danne »Selskabet for in
denlandsk Kun stilid«. Ordet Kunstflid
var Datidens Betegnelse for det, vi nu
kalder Industri og Haandværk.
Selskabet søgte at formaa danske Bor
gere til at købe danske Varer, »om endog
de i Begyndelsen skulde være noget dy
rere og ikke saa fuldkomne som de frem
mede«, at fremme Industrien ved at ud
sætte Præmier og endelig ved at afholde
Udstillinger.
Og i Begyndelsen af 1810 udgaar der
Indbydelse til den første danske Udstil
ling, udstedt af en Justitsraad, en Hof
apoteker og Professor, en Grosserer, No
tarius publicus og en Etatsraad, man
kan just ikke sige, at det er fra Indu
striens egne Kredse, at Tanken udgik.
Det blev kun en ganske lille Udstil
ling, der den 5te Oktober 1810 aabne-
des i Kongens Klubs Lokaler paa Øster
gade. Der var kun 66 Udstillere med 154
Genstande. Og endnu mindre impone
rende bliver det, naar man gaar disse Gen
stande nærmere igennem. Det var i Vir
keligheden en Idyl mere end en Udstil
ling, hjemmegjort Kunstflid mere end
Industri og Haandværk. Hustruer møder
op ved Siden af deres Mænd som Ud
stillere, det er kort sagt rigtig den gode,
gamle, fattige og smaatskaarne Tid. Der
var saaledes mellem de 154 Genstande
udstillet »et Familjestykke af Haar«, »et
Landskab af Haar paa Glas«, »usynlige
Haarkrøller for Damer«, en Lommekniv
med fire Blade, to Tolleknive fra en norsk
Bonde i Hardanger, der var kun to Fa
brikker, der udstillede, Raavaddam, der
mødte med nogle Bjælder, Hængsler,
Klokker, Knapper, Kroge og Skruer, og
Gudumlunds Fajancefabrik ovre ved Aal
borg, der udstillede een Urtepotte og
een Sauceskaal«.
Datiden maa alligevel have set paa
denne vor første Udstitling med større
Øjne end vi. Thi Udstillingen i 1810, der
holdtes aaben en Maaned, blev en øko
nomisk Succes, der gav 1900 Daler i
Nettoindtægt, slet ikke smaa Penge da.
Da Udstillingsforsøget var lykkedes,
gentog man det de følgende Aar op til
1819, blot med Overspringen af 1818. Ud
stillingerne holdtes paa samme Sted, Kon
gens Klub, og mestendels paa samme
Vis som den første. De to største af
holdtes i 1812 og 1816 med 115 og 118
Udstillere.
Men saa sluttes dette første Afsnit i
de danske Udstillingers Historie brat.
De var modsat andre Udstillinger skabte
af Krigen, og de visner, modsat andre
Udstillinger, hen under Freden. Saasnart
Landet atter aabnedes, strømmede de
gode og billige engelske farer ind, mod
dem var al Kamp umulig.
II.
Og nu kommer de Aar, over hvilke
man kan sætte som Motto, hvad den be
kendte Kobberstikker Lalide i 1812 skrev
paa et Kobberstik: »At Livets Lykke for
øges ved at kunne undvære«, de lumpne
Aar, hvor Danmark var sunken ned til
et Krongods, som det mægtige Europa
UDSTILLINGEN 1872 I FUGLEPERSPEKTIV