S_Politiken_Julen

P O L I T I K E N

japanske Genstande, skaffet os en Prøve

paa, hvad hine Dages Modeland, Japan,

formaaede. Foruden at Kunstindustri-

musæet i Buda-Pest havde sendt noget

af sine Samlinger her op.

Set med vore Øjne, nu næsten 20 Aar

efter, synes det alt sammen ret smaat.

Imidlertid var man da saare henrykt,

og ikke helt uden Grund. Der var for

danske Haandværkere og Kunstnere ad

skilligt at lære, og Internationaliteten

var reddet.

Men den Mand, der virkelig gav Ud

stillingen et mere omfattende internatio

nalt Præg, var dog Brygger Jacobsen.

Det lykkedes ham ene at skaffe en al

sidig Repræsentation af den moderne

franske Kunst herop. Lige over for Ud

stillingsterrænet byggede han sin egen

Udstillingsbygning. De danske Kunst

nere skumlede først, skrev i Aviserne,

truede endog et Øjeblik med Strejke,

men var saa fornuftige nok til tilsidst at

tage Lære.

Man havde ved Udstillingsudkastet

væsentlig tænkt sig en Tredeling, Indu

stri, Kunst og Landbrug. Men altsom

Arbejdet skred frem, blev det nærmere

en Firdeling. Ud fra Industrien sondrede

sig Maskinafdelingen. Og maaske var

det, der i 1888 interesserede de besø-

Udstil-

lings-

som-

mer vid

underlig

trods

dens

Regn og

oftest

kolde

Aftener.

Det var,

som

.blev Kø

ben

havn det

Aar en

anden

By, som

tegne

des den

for før

ste Gang

ind paa

Europas

Kort

mellem,

om end

ikke

Storbyerne, saa dog de større Byer, hvor

de fremmede kom. Det begyndte allerede

INTERIØR FRA DEN FRANSKE KUNSTUDSTILLING

som

Somme

ren led,

skyllede

Europa

Bølge

paa Bøl

ge hen

over vo

re flade

Strande.

Mest Ty

skere

naturlig

vis, men

det kun

de dog

ogsaa en

Aften in

de i Ti

voli

skratte

med

Fransk

og dræ

ve og

knage

med En

gelsk.

For slet ikke at tale om alt det Fjæld-

maal, der lød herned fra Sverrig og Nor-

Der hændte noget. Det var ikke blot

den evindelige Czar, der kom hertil,

men Tysklands unge Kejser, det store

Spørgsmaaltegn for os da, den gamle

Ivonge af Sachsen, Kong Oscar, Kong

Georg, for ikke at nævne de mindre fyr

stelige Personer. Og der kom Presse-

mænd, Landmænd, hele Flokke af Pro-

vinsmænd. Og hver Skare var en Fest,

et Møde. Denne By blev gladere og liv

ligere det Aar, mere let og offentlig le

vende. Der var Udflugter til Nordsjæl

land, Middag paa Skodsborg, Lunch

paa Ivlampenborg, der var Aftenerne i Ti

voli med alle Gasblus tindrende og

Stjerneregnen ned over et glad Folk,

for hvem Aftenen strakte sig til den

lyse Morgen.

Og under alle disse officielle og uoffi

cielle Fester omformedes der noget

mere, noget dybere liggende. Højre

havde indtil det Aar følt sig som noget

linere. Men i det Aar, hvor det var

nødvendigt, at alle hjalp med, blev

man tvungen til at anerkende Venstre-

mænd som Ligemænd. Saadanne hidtil

ret oversete Personer som Folketingets

Formand og Viceformænd steg ind til

deres forfatningsmæssige, meget fremra

gende Plads. Og man opdagede sikkert

noget til sin Forbavselse, at det var

saare præsentable Folk. Og under de

festlige Former, ved de løftede Glas

sneg sig en mildere Stemning over de

tidligere saa stridige Parter. De, der

haabede paa Forsoning i Udstillingens

grødefulde Sommer, kunde med Til

fredshed se deres Udsæd spire op, om

end Væksten blev adskilligt langsom

mere, end de havde troet.

Saa straalende og festlig, saa indholds

rig og grødesvanger var denne mærke

lige Sommer, og da Flaget en solvarm

Oktoberdag blev strøget over den kro

nede Kuppel, medens Kanonerne skød

deres triste Skud af, var det, som blev

man fattigere. Livet havde været bedre

og rigere den Sommer, end det ellers

plejede i dette lille Land, der for nogle

Maaneder havde følt sig stort og stærkt,

et af en Verdens Midtpunkter.—

Saadan er de danske Udstillingers Hi

storie, saadan Linjen i dem, saadan

Væksten. En lille, bleg Spire, der plan

tes et Uaar i en voldindsnævret, fattig

By, som lægger sine første Aarringe om

sig i haarde Tider, som groer med Byen,

breder sin kuplede Krone ud først over

hele Landet, saa over Norden, higende

efter at samle en Verden under sit Løv

tags friske Hvælv.

gende mest, netop Maskinhallen med

dens arbejdende Maskiner. I alt Fald !

var det et solidt Stykke Fremtid.

Og ogsaa i Landbrugets Afdeling var

det, der fangede Øjnene, det arbejdende

Mælkeri. Ellers laa Landbrugsudstillin- '

gen noget afsides og stille. Den var ikke

sat op med særlig Fantasi. Kun naar

Landbruget holdt sine store Dyrskuer,

fik man det rette Indtryk af, at Danmark

dog væsentligst levede afJorden og Jor

dens Gaver.

Og hvad var der saa ellers? Ja, der

var Bryggeriernes Bygninger ude i Ter

rænet, GI. Carlsbergs fæstningslignende

Portbygning, Ny Carlsbergs Genopførelse

af Nicolaitaarn og Tuborgs hæslige

Flaske, der var den mest populære. Der

var et arbejdende Bageri, der var Michel- I

sens Værksted i Niirnbergerstil med I

Drachmanns smukke Mottoord: Træd

ind, træd ud, vær lystig og glad, ærligt

Haandværk pryder hver Stad.

Og Statens lille Udstilling med Hær

og Flaade i hver sin Fløj og midt imel

lem det stærkt lysende Fyr.

Det er væsentlig det, der stiger op i

en Mand, naar han mindes.

Men mer end selve Udstillingen min

des han Sommeren, denne vidunderlige

LÆNGDEHALLEN

før Aabningsdagen, da de russiske Arbej

dere, der skulde opføre den russiske Pavil-

ge. Det var os, som den Gang var unge,

som. blev vi selv andre derved, kom til

LANDBRUG SUDSTILLINGEN I 1888

Ion, dukkede op paa vore Gader, med

deres vældige Skæg og deres Bluser.

Det var den vide, vide Verden.- Og alt

at se friere og større paa os selv og vor

By. Det var, som aabnede der sig Veje

ud over Europa.