S_Politiken_Julen

P O L I T I K E N

JkZUta

tu«/-

§h*im/

to)

" y. :

{DJ^a/t/n '

I OA

vak te Opsigten , ska tiede sig de per

sonlige Forbindelser, indenlands og uden

lands, hvoraf saa meget afhænger. I

Nürnberg havde man detsaakaldte »litte

rære Bureau«, der udgav Udstillingens j

ridsskrift, sørgede for alt vedrørende

Reklamen, gav Bladene Stof, startede

alle de fikse Idéer, hvorved Opmærk

somheden vaktes allerede længe forinden

og holdtes varm. Det var en forstandig i

Virksomhed, beregnet paa tilstrækkelig

lang Sigt.

Og hvad om vi næste Gang gjorde en

Ting, som aldrig er gjort før, og som

vel kun et lille neutralt Land kan føre

igennem. Lod den danske Stat som saa- i

dan, i de mest officielle Former, byde

de Hundrede store Navne i Europas

Aandsliv, i Videnskab og Kunst herop

Udstillingsaaret som Statens Gæster.

Viste dem, hvad vi evnede at udrette i

dette Land, denne By og dens Samlin

ger, Frederiksborg og Nordsjælland, Sun

det, Kronborg, Skagen, Havet, viste dem

alt, hvad der er af seværdigt, hvordan

vi laver Smør, hvordan vi dyrker op,

hvordan Stat og Kommune tager sig af

de sociale og kulturelle Opgaver. Og be

værtede dem kongeligt, ydede dem al

den Hæder, som en Stat kan yde. De

skulde nok komme, og det vilde spør

ges ud over Verden, at her mødtes for

første Gang i et lille Land, i en By i

Udstilling Europas aandelige Adel til

Fest og Tankeudveksling.

Og hvad om vi, naar vi samlede Lan

det til Fest og Stolthed, virkelig tæhkte

paa dem i Hytterne, dem, der sidder til

Leje i et jordløst Hus i et sjællandsk

Skovbryn, dem, hvis Hus tjælersig mel

lem Jyllands Bakker eller dukker sig

for Vestenvinden ude paa de haarde

Hedemarker? Hvad om vi virkelig trængte

til Bunds med denne LMstilling? Sagde

som saa: Nu befordrer vi i dette Ud-

stillingsaar alle Udstillingsbesøgende fra

Sjælland ind til København for en Krone,

fra Fyen for to, fra Jylland for tre. Det

kunde sagtens ordnes gennem Forenin

ger og kommunale Myndigheder, saa der

ikke blev videre Misbrug. Og det vilde

sikkert ydermere blive en god Forret

ning for Banerne, Togene løber jo allige

vel, nogle Udstillingsvogne fra og til vilde

ikke koste saa grumme meget mere i

Kul og Slid paa Materiel. Og saa sam

tidig Landet over fik lavet Udstillings-

spareforeninger, hvor man kunde sætte

ind et Aar eller to Smaamønter, der til-

sidst

blev den

samlede

Skilling, der be

talte Rejsen. Maaske med

Tilskud fra

Stat, Kommune

forskellige

Institutio

ner. Og vi saa tog

os a f

dem, naar de

kom herind, brugte vore Kaserner og

SØREN LEMCHK: Kl'XSTUDSTILLINGS BYGNINGEN

andre Lo

kaler til bil

lige eller

gratis Ho

teller, som

vi har gjort

før, naar

det gjaldt

om at hæd

re de gamle

Veteraner.

Eller gjorde

som i Mila

no, bygge

de interi

mistiske

Træhotel

ler, der kunde lejes ganske billigt ud.

Og saa gav dem Førere med, der kunde

forklare dem Udstillingen. Tænk paa,

hvilket Æventvr det vilde være for dem

ude fra Hytterne, hvordan det vilde blive

et Minde for Livet, vide deres Blik ud,

knytte dem til den Stat, der hviler aller

haardest paa deres Skuldre. Der er intet,

man lever saa længe og saa godt paa

som Rejseminder. De er den mest næ

rende Kost for Erindringen. Og det vilde

jo for disse Folk ikke blot blive en For

nøjelsestur. Her, hvor vi udstillede et

helt Lands og noget af Verdens Produk

tion, vilde der, naar der blev god Føring

gennem Udstil

lingen , sikkert

ogsaa blive god

Belæring. Det vil

de vindes ind

mange

Gange,

hvad der blev

givet ud

den

Sommer.—

Og vi vilde ha

ve samlet dette

Land som aldrig

før-

PL A N

VII.

Deteneste Sted,

hvor en saadan

stor Udstilling

kan afhol

des, er selvsagt

Landets Ho

vedstad. Selv

en udeluk

kende dansk

Landsudstil

ling kan kun

afholdes der.

Alene af den

P I . A N

lille, simp

le Grund,

at kun

den store

By kan her-

bergere den

Skare af

fremmede,

sommaabe

søge Udstil

lingen, for

at den skal

dække sig.

Det er jo

Millioner,

i alt Fald

Hundred

tusinder, der skal tages ind i Entré, der

maa dagligt til et Besøg, der løber op i

Tusinder. Og man vilde ikke kunne for

lange af Udstillerne, at de skulde ofre

de Summer, som er nødvendige for at

skabe en Landet værdig Repræsentation,

i en mere afsides By, hvor der dog kun

kan forventes et ret ringe Besøg. Og

netop et lille Land skal være varsom

med ikke at yde sit yderste. Laver vi en

Udstilling og kalder det en Landsudstil

ling, maa det ogsaa være al vor Evne

og Forinaaen, vi der viser frem. Vi kan

ikke være tjente med, at en Fremmed,

der maatte komme til en saadan Udstil

ling, skulde kun

ne sige : Er Dan

mark ikke andet,

ikke mere?

Og gøres Ud

stillingen interna

tional, er det jo

dermed givet, at

den kun kan lig

ge i København.

Ene den kan bæ

re Udstillingen,

afgive det dag

lige Besøg af sin

egen storeBefolk-

ning, som alt i

alt skæpper mest

i Kassen. Og

det er ogsaa

en Erfarings

sætning,atUd-

stillinger lyk

kes kun i de

Byer, der har

mere at byde

paa end sel

ve Udstillin

gen. Der maa

være Samlinger og Seværdigheder, der

maa være et udformet Forlystelsesliv,

Adgang til mange og smukke Udflugter.

Og det yder jo ene København i Dan

mark.

Det er ogsaa den eneste By i Danmark,

der er let tilgængelig ikke alene for vore

egne, men endnu mere for de fremmede.

De danske Jernbaner og i endnu højere

Grad vore Dampskibsforbindelser løber

sammen i Hovedstaden. Fra Nord, Øst,

Syd og Sydvest, fra Norge, fra Sverrig,

Rusland, Tyskland og det Evropa, der

ligger bag det, gaar alle Veje til Køben

havn. Og selv vesterfra, fra England er

den hurtigste Rute over Esbjerg, Frede

ricia til København.

Og København er netop om faa Aar

i Stand til at afgive et Udstillingsterræn,

som ingen anden større europæisk By

har det bedre: Det gamle Jærnbaneter-

ræn. I og for sig vilde naturligvis Fælled-

anlæget med sin større Plads være bedre.

Men netop de Erfaringer, man i Aar har

høstet i Nürnberg, viser, at man maa

være varsom med at lægge Udstillingen

for langt bort fra Byens Kærne. Der vil

der blive et Underskud paa en Million,

ikke fordi Fremmedbesøget har svigtet,

heller ikke fordi Dagsbesøget er under

Forventningerne, men fordi man ikke

har kunnet faa Folk til at tage ud i

Luitpoldhain om Aftenen.

Og selv om man maaske ikke kan

komme til at raade over en slet saa stor

Del af Jærnbaneterrænet, som er forud

sat paa vor Plan, vil man jo tillige kunne

benytte Ladegaardens Grund, og man

vil kunne udnytte Ørstedsparken og

Aborreparken langt mere effektivt, end

sket er.

Der kan bygges en Udstilling paa dette

Terræn, stor nok til at huse alt, hvad

den skal.

VIII.

Og saa endelig Bygningerne og Byg

mestrene. I 88 var det én Mand, Martin

Nyrop, der, paa en enkelt Undtagelse

nær, opførte alle Udstillingens Bygnin

ger. Den ene Mand er naturligvis et For

trin i Retning af ensartet Arkitektur.

Men et lige saa berettiget Synspunkt,

om ikke mere berettiget, er det, at Ud

stillingens Ydre skal svare til den Mang

foldighed, der rummes inden for dens

Mure. Jo tiere Hoveder, des mere Op

findsomhed. Den kommende Udstilling

vil sikkert faa tiere Bygmestre, som

da ogsaa Sæd og Skik har været ved de

aller fleste Udstillinger i Udlandet.

Vi har da henvendt os til en Række

ansete danske Arkitekter og bedt dein

give Udkast til Udstillingens Bygninger.

E. NV. MARSTON: ELEKTRICITETSBYGNINGEN