7 / 20
P O L I T I K E N
13. H o v e d r e sta u r a n t.
14. P r e sse b u r e a u .
15. A d m in istr a tio n sk o n to r e r .
16. F isk e r iu d stillin g e n .
17. S k o v b ru g o g M o sek u ltu r.
18. U d sig tsta a r n i A b o r r e p a r k e n .
19. B a a d e p a v illo n e r .
20. U d stillin g sp a v illo n e r .
21. In d g a n g fra F a rim a g sg a d e.
22. H a v e b r u g su d stillin g e n .
23. F o r b in d e ls e sb r o e r .
1. Udstillingens Hovedportal.
2. Indgangen fra Vesterbrogade.
3. Industrihallen.
4. Landbrugsudstillingen,
o. Maskinhallen.
6. Københavns Kommunes Udstilling.
7. Danske Købstæders Bygning.
8. Islands Pavillon.
9. Koloniudstillingen.
10. Kunstudstillingen.
11. Statens Udstillingsbygning.
12. Elektricitetsudstillingen.
E. ERSTAD-JØRGENSEN: SITUATIONSPLAN OVER UDSTILLINGSTERRÆNET
visning Sted af Lysbilleder, der forestil
lede østerigske Landskaber og Folkeliv.
Det skal vi naturligvis gentage i aller
største Maalestok. Vi skal vise vore egne
og fremmede dette Land fra Skagen til
Rødby med alt, hvad vokser i det, rører
sig i det af stærkt og ejendommeligt.
Og som Staten udstiller, skal Kommu
nerne udstille. Paa den bayerske Ud
stilling havde Nürnberg sin store Pavil
lon, eller rettere to Pavilloner med en
Opvisning af Nürnberg i Nutiden og
Nürnberg i Fortiden. Man saa deren stor
tysk Kommune fremstillet i alle dens man
geartede Virksomhedsgrene, og Køben
havn, denne store Fremskridtskommune,
vil jo kunne lave en Udstilling af den aller
største Interesse. Den, der har større
Midler end nogen anden Kommune her
i Landet, vil jo kunne vise, hvor langt
vi er naaede frem paa det kommunale
Omraade. Og det er jo en af de mange
Lyssider ved Udstillinger, at med hver
vedudstillerne paa Udstillingen i 1913. Den er jo, som
alt omtalt, netop siden 1888 bleven socialt optaget som
ingensinde før. Og den er ganske anderledes produktiv
og aktiv. Blad blot en Finanslov igennem og se, hvor
Statens Penge bar Bud mange Steder, hvor dens Haand,
skabende og ordnende, griber ind i næsten alles Liv.
Den er Landets største Arbejdsgiver, den driver de fleste
af vore Jærnbaner, vort Post- og Telegrafvæsen, en Del
af vor Telefonforbindelse. Den har Virksomheder som
Orlogsværftet. Den har Universitetet, det højere Skole
væsen, den oplyser vore Farvande, den redder de Skib
brudne, den bygger Havne og Moler, den beskytter vore
Kyster, den opmaaler Landet, den støtter med Penge
og har Tilsyn med Foreninger og Virksomheder i Hun-
dredtal. Den laaner Penge ud til Husmænd og Fiskere,
den sørger for blinde og døvstumme, den er Fader og
Moder for syge og betrængte. Den værnende og vær
gende Del af dens Virksomhed, som ene fik Udtryk i 88,
er kun en ringe Del af det, Staten virker.
*
Det er det naturligste, at Staten i saa vid Udstræk
ning som muligt bliver Udstiller for de Virksomheder,
som direkte eller mere indirekte ligger ind under den.
Den vil kunne gøre det gennem Udstilling af selve Gen
standene, Modeller, grafiske Oversigter og Fotografier.
Og netop der er vi heldigere stillede end i 88. Hvad der
den Gang fandtes af øjeblikkelige Optagelser i fri Luft
og Interiører var lidet eller intet. Men med vore hur
tigt virkende Linser, med vore Magniumsbomber kan
vi gennemillustrere. Statens Virksomhed paa en Maade,
som man ikke drømte; om i 88. Ogsaa med Lysbilleder
og levende Billeder. Nede paa Milanoudstillingen fandt
der hver halve Time' i Østerrigs Pavillon gratis Frem-