155 / 361
Ungdoms og Armods Tranghed, fra en Skygge?
tilværelse, hvor man maa holde sig skjult, til
Solsidens varmende og opmuntrende Lys, at de
da aabner sig, udfolder gemte Skatte, overvin?
der Forlegenheden og den Menneskeskyhed,
der nedtrykker dem, for hvem Tilværelsen synes
at klikke, saa trak Henrik Ibsen sig sammen til
Lukkethed og Utilgængelighed, netop da en
Lysverden slog Portene op for ham.«
Eller dette Afsnit af en literær Kritik:
Naturligvis finder i Hardens Skrift Kejser Wil?
helm den skarpeste Fordømmelse med en klar
Forstaaelse af de uheldige Egenskaber, som,
hvis han ikke havde været født til Tronens
Purpur, blot havde gjort ham til en anmassende
Dilettant, men som naar hans Overfladiskhed
skulde gælde for Kundskabsfylde, bragte det
mægtige Rige, som en altovervældende Stats?
mandskløgt havde skabt, næsten til Opløs?
ning.«------
Georg Brandes’
Syn paa Idéen, Skribentens
Virksomhed og Værk i Midler og Maal fremgaar
klart af følgende Linjer i hans afsluttende Svar til
Clemenceau:
»Jeg vil betro Dem, at jeg har en meget høj Idé
om Skribentens Kald. Hvis han ikke er Sand?
hedens viede Præst, saa er han god til at kastes
paa en Mødding. Han tør ikke, for at indynde
sig hos en Klasse eller et Folk, ikke engang hos
sit eget, fornægte sine Idealer, hvor upopulære
149