161 / 361
stillingen af tvende Brødretyper. I jødisk Literatur
Sagnet om Kain og Abel, Esau og Jacob, Joseph
og hans Brødre — Sagnet om David og Saul er
af samme Modstilling i Typen. Omskabt i moderne
nordisk Literatur kendes Modstillingen af de sam#
me Typer — fra Oehlenschlågers Aladdin og Nou#
reddin, gennem Paludan#Miillers Alexander og Ka#
lanus til Ibsens Haakon og Skule: Spørgsmaalet
om Førstefødselsretten til Magten, Kongsemnets
Ret
til Magten, afledet af Modstillingen mellem
den »Gud Velbehagelige« eller, som Ibsen kaldte
det, »den, Gud har kaaret« og »Guds Stedbarn«.
Parablen er udsprunget af et digterisk Syn paa Na#
turen, personificeret i en Gud eller en Dæmon, og
Typernes forskelligartede Fysiognomi, fysisk og
psykisk betonet, er bestemt af den Ødselhed, hvor#
med Naturen har udstyret den ene og af den Kar#
righed, Naturen har udvist overfor den anden.
Denne oprindelig naturbestemte Indstilling eller
Inddeling har da affødt de tvende forskellige Ka#
rakterer: den ødsle, der i Kraft af sit Overskud
giver
ud
af den Overflod, han har faaet i Gave —
og den karrige, der i Kraft af sit Underskud sparer
op og
holder igen.
Udstraalingen af de indre Kræf#
ter er for den Enes Vedkommende Varme, et uud#
slukkeligt »Hjerte« af Sejrsmod og Sejrsvilje — for
den Andens Kulde, en klar og kølig »Hjerne« af
Magtdrift og Magtbegær. Som Naturen har Dag
x55