GeorgBrandesEtPortræt

Breve og Besøg, intet faar jeg gjort. En Mand fra

Australien plager mig nu til Morgen med Brev om

Raad angaaende Dyrkning af Asparges. Jeg har

svart ham, at jeg vel har Forstand paa stuvede

Asparges, men ikke paa raa. Saaledes røver man mig

daglig min Tid og Arbejdsro.

Jeg vil og maa og

skal være ene

for mit A rbejd , men jeg kan ikke

slippe for mine saakaldte Medmenneskers utaale*

lige Plagerier!«

V i tog A fsked med hinanden paa Kongens Ny*

torv, han i kort Løb over Torvet til Badeanstalten,

formummet og spejdende — jeg paa min Morgen*

tur til Langelinje. Henad Aften, da jeg sad ved mit

Arbejde, ringer det paa Døren. Jeg gaar ud og luk*

ker op — Georg Brandes staar derude. Uden et

Ord, med et kort ulykkeligt N ik gaar han ind i

Stuen, jeg efter. Derinde sætter han sig med et for*

pint Udtryk paa Kanten af en Stol, vender sit An*

sigt imod mig og udbryder med Fortvivlelsens

Kraft:

»Jeg ser ikke et M enneske!«

—

Hans daglige »Tur« var kun et kort Løb for at

trække frisk Luft i Pauserne. Mens han boede i den

indre By, gik Turen hver Morgen til Badet i Lande*

mærket, senere paa Dagen paa V isit hos en Slægt*

ning, en gammel Veninde eller paa Udflugt gennem

den gamle Bys Gader eller Kongens Have. Da jeg

engang fortalte ham, at jeg gik min daglige Tur

over Langelinje, stod han stille med et Ryk — som

160