19 / 346
14
nelsens Mærke. Simlen og Kringlen finder vi paa de hosstaaende som Fig.
8— 15 gengivne Segl, men i Fig. 11 findes desuden
Hjertebrød.
I det hele
tag e t gengiver de her afbildede Segl alle de m est yndede Brødformer, men
det er ganske in teressant a t lægge Mærke til, a t medens Skonroggen og
Veggen er dom inerende i de ældste Segl, er disse Brødformer senere næ
sten ganske fortrængt af Kringlen, der dom inerer i Seglene fra omkring
Aar 1700, og a t de andre Brødformer, der optræder sammen med K ring
len, kun optræder som Bifigurer eller sideordnede denne. Og i Tidens Løb
sejrede Kringlen helt som Bagernes Fæ llesmærke1).
Foruden de ovenfor nævnte B rødsorter bagtes der af Rug
Kauringer
,
Tvebakker, der navnlig anvendtes til Skibsbrug. I Københavns Bager-
laugs ældste Laugsbog, 1655—65, nævnes endelig flere Gange
Strømpebrød,
der betegnede langt Hvedebrød, og et P a r Gange desuden
Ægge-Skaaler,
der i Følge Moths Ordbog var skaalformede Hvedebrød, hvis Dejg var til
beredt med Æg.
Inden vi forlader de tte Emne skal det blot bemærkes, a t Bagerkronen,
der er saa uadskilleligt k n y tte t til Afbildninger af Kringlen, er et Minde
om den T apperhed, som Bagerne i Wien udviste under Byens B elejring2).
Det er allerede om talt, a t det kun va r hos Bagerne, man kunde faa
friskt Brød. Til daglig m a a tte man nøjes med Brød, der var bag t lang Tid
forud. R und t om paa de kongelige Len blev der bag t Brød til Hærs og
Flaades Forsyning, og ofte forsendtes B rødet fra den ene Ende af Lan
det til den anden. Dette skete ogsaa, naar Kongen kaldte til Fest, og det
Brød, der da serveredes, kunde være flere Uger gammelt. Men værre var
det dog, a t det Brød, der ved E fteraarstid uddeltes paa Københavns Slot
til de kongelige T jenere, der fik Kosten paa S lo ttet, var bag t om For-
aaret. Der skulde gode Tænder og gode Maver til for a t ta a le den Kost.
Først helt op i forrige Aarhundrede fik Bagerne læ rt de mere velstaa-
ende a t spise Bagerbrød, og Hjemmebagningen gik mere og mere af Brug.
Endnu i de første T iaar af 1800-Tallet fastsatte Magistraten T akster for,
hvad de, der lod Mel forbage hos Bagerne, skulde betale, baade naar de
selv »deinede« B rødet, og naar Bagerne gjorde det. Medens Bagetaksten
x) jfr. C. Nyrop: Danske Lavssegl.
2) Ministerialtidende A. 1923. S. 103: . . . ., hvorved bemærkes, at Bagernes Anvendelse af den
kronede Kringle (som en Figur) i den germanske Verden har Hjemmel i en ældgammel Sædvane,
som formentlig har sin Oprindelse fra Bageres modige Optræden under Tyrkernes Belejring af
Wien.