KøbenhavnsBagerlaug

»trekantige« Skonroggenbrød til 1 /?, medens samme Brød til 2 /9 gerne

m aa tte bages.

Det andet paa Seglene afbildede Brød er Veggen, Tidens fineste

Hvede

brød.

Det bagtes til Tirsdagen før Askeonsdag, og saavel dette som dets

Form viser, a t Veggen er det samme Brød som vor S tru t, der bages til

Fastelavn. Veggen ses desuden paa de her som Fig. 4—7 afbildede Segl.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.

Fig. 6.

Ordet S tru t er identisk med S trud, der betyd er: det yderste af noget.

Ifølge Peder Syvs Ordsprog hedder det, a t »en Pølse har to Strude«, alt-

saa to Ender. Ordet genfindes ogsaa i en senere Benævnelse paa en Slags

Kager, S trud- eller S trutbakkelse, der nu formentlig ikke mere kendes,

og i Verbet a t stru tte , »som et Par Øxen i et Aag, der stru tte hid og did.«

Senere end Veggen er

Simlen,

der først kommer rigtigt i Brug i Løbet

af det 16. Aarhundrede, men til Gengæld da ogsaa vinder hu rtig t frem.

1577 gav Frederik II

a n ie l

imlebager

Tilladelse til a t nedsæ tte sig i

København og uhindret af Bagerlauget drive sin Specialitet.

Vistnok om trent sam tidig med Simlen er

Kringlen

dukket frem her

hjemme, men ligesom Veggen eller S tru tten var Fastens Brød, saaledes

var Kringlen fra først af Julens Brød. Den er det oprindelige Ringbrød,

hvis Ender i Tidens Løb blev lagt over Kors, hvorved Brødet fik Velsig