14 / 346
9
3 Mark, og tredie Gang blev Næringen forbudt ham i et Aar, medens det
ulovlige Brød konfiskeredes til Fordel for Byens fattige. I Holbæk S tad s
ret fastsattes som S traf »den legemlige Pine, som kaldes Støden«. Hvori
denne S traf bestod, vides ikke, men det er interessant a t se, a t Bryggerne,
som »bryggede falsk«, nok skulde bøde paa samme Maade som Bagerne,
»dog skulle de ikke pines med Støden«. Det daglige Brød var mere væ rdi
fuldt end Øllet.
I S tad sretten for Nyborg (ca. 1272) fastsattes Fængselsstraf for Bagerne,
og 1292 bestemmer Haderslev S tad sret, a t den Bager, der forser sig tredie
Gang, skal finde sig i a t faa sin Ovn b rud t ned og »sidde« paa Byens Kag.
Vi har væ ret nødt til a t søge udenfor København for a t se, hvilke Straffe
der der var fastsat for de forsømmelige Bagere, idet der ikke i Køben
havns tidligste S tad sretter findes om talt Straffe, men vi tø r gaa ud fra,
a t Bagernes Omdømme ikke har væ ret bedre i København end i Provinsen.
Vender vi os til Ordsprogene, da finder vi ogsaa her Tegn paa, a t Ba
gerne ikke har væ ret saa vel ansete i gammel Tid.
Vi tager det mest ondskabsfulde først. »Naar man kommer en Møller,
en Bager og en Skræder i en Sæk og ryster den, er den første, der kommer
ud, en Tyv.« Det bør dog bemærkes, a t Møllerne og Skræderne er blevet
langt værre behandlet i Folkemunde end Bagerne, og de andre Ordsprog
er i højere Grad end det her citerede prægede af det danske Lune.
»Møllere og Bagere er de, der sidst sulter ihjel«, hen tyder jo blot til,
a t det er dem, der har Kornet og Melet og nok skal vide a t holde lidt til
bage til egen Fornødenhed.
»Møllere og Bagere stjæ ler ikke; man bringer dem det« og »Den, som i By
lader bage, risikerer a t miste sin Kage«, er jo heller ikke særligt ondsindede.
Medens vi er ved Ordsprogene, maa vi hellere tage Resten med.
»Bliv ikke Bager, hvis du ej taaler Heden« sigter kun til det an stren
gende Haandvæ rk. E t and e t: »Man maa hellere føde Bageren end Apo
tekeren« reklamerer kun for det sundhedsmæssige i a t spise Brød. Og ende
lig det mest kendte af dem alle: »Man skal ikke byde Bagerbørn Hvede
brød« siger jo kun, a t man. ikke skal byde nogen noget, som han i For
vejen har Overflod af.
Medens saaledes disse sidste Ordsprog har en rimelig Forklaring, vil det
vist være vanskeligt a t finde en saadan paa U d trykket »Bageren sidder i
Brødet«, naar Krumme og Skorpe skilles, og paa, a t Hullerne i F ransk
brødet kaldes for »Bagersjæle«1).
x) C. Nyrop: Bagere (Dania. II. 174—78).