16 / 346
11
værkerlaug, og de, der er a t betrag te som rene Handelslaug, vil det ses,
a t Bagerne altid er Nummer 2, idet kun Guldsmedene rangerer højere1).
Indenfor Laugene har Bagerne da baade i det 16. og 17. Aarhundrede
indtaget en meget frem skudt Plads.
Den æ ldste Form for Anvendelse af Korn som Næringsmiddel her i
Norden er Grøden. Kornet maledes mellem Kværnsten, kogtes i Mælk, og
den derved fremkomne varme Spise van d t h u rtig t Indpas og blev en yndet
Ret, baade til Fest og til daglig Brug. Endnu den Dag i Dag indtager
Grøden en fremragende P lads i Folkets Ernæring.
Antagelig er Anvendelsen af Brød kommen til D anm ark i Vikingetiden,
men først efter Kristendommens Indførelse er Brugen blevet almindelig
udbredt. De Kornsorter, der fra først af er blevet anvend t til Brødbagning,
var Byg og H avre, og først senere m aatte disse vige P ladsen for Rug og
Hvede, men helt op i 1500-Tallet var Anvendelse af Byg, enten alene eller
i Forbindelse med Rug, almindelig indenfor Landbefolkningen. Anven
delsen af Brød trængte vistnok kun langsomt igennem, og Grundene her
til har sikkert væ ret flere. For det første var man i Norden afskaaret fra,
saaledes som i Syden, a t nyde Vin til Brødet. Vand eller 01 til tø rt Byg
eller Havrebrød er sikkert ikke netop nogen Herreret. Og det v ar først,
da man fandt paa a t brede et Lag Smør over Brødskiven, a t Brødet vand t
sin store P lads i det daglige Brug, og sin fulde Sejr van d t det først, da
det smørbelagte Brød gjordes yderligere indbydende ved a t belægges med
Ost eller Kød, hvorved det, vi nu kalder »Smørrebrød«, opstod og blev en
for Norden og specielt for Danm ark særpræget Spise. Hvornaar Smørre
brødet er op staaet vides ikke, lige saa lidt som vi er vidende om, hvornaar
den Skik a t koge Brødet sammen med 01, hvorved en anden særlig nor
disk Spise, »Øllebrød«, er opstaaet. Øllebrød, eller Ølsuppe, var i tidligere
Tid en betydelig mere yndet Spise end nu, og den anvendtes, selv paa
allerhøjeste Steder, som Morgenmaaltid.
I det 14. og 15. Aarhundrede har Brødet dog sikkert i a lt væsentligt
indtaget den samme Stilling som nu i Folkets Ernæring og var blevet en
af de Fornødenheder, man m aa tte sørge for altid a t have i Huset eller dog
let a t kunne skaffe til Veje. Det var dog ikke hv ert H u s’s Sag a t bage ret
ofte. I bedre stillede H jem bagtes en Gang hver Uge eller hver fjortende
x) jfr. C. Nyrop: Om Lavenes indbyrdes Rang og det almindelige Omdømme om dem. (Industri
foreningens Maanedsskrift. 15. Aarg. 27—45).