13 / 346
værkergilder, idet Haandvæ rkerne slu ttede sig sammen fagvis til gensidig
S tø tte.
Forskelligt ty d e r paa, a t Bagernæringens Udøvere er de Haandvæ rkere,
der først har fundet hinanden i saadanne Haandvæ rkergilder. Saaledes
nævnes allerede o. Aar 1200 i Slesvigs S tad sret en »senior pistor«, d. v. s.
en O ldermand, eller en Æ ldste for Bagerne. Det Hverv, som S tad sretten
paalagde ham , var, a t han skulde paase, a t Byens Bagere havde godt
Brød til Salgs. E t mere tydelig t Tegn paa Bagersammenslutninger har vi
dog i de under E rik Klippings Regeringsperiode (1259— 1286) udstedte
S tad sretter for Roskilde og Holbæk, idet det af disse fremgaar, a t Bagerne
i disse Byer vilde tvinge nyankommende Bagere til a t betale til dem for
a t faa Lov til a t drive deres H aandvæ rk. Bagerne i de to Byer har aaben-
b a rt villet skabe en E neret for sig selv, og de har saaledes væ ret ret fremme
lige, idet det først va r i Løbet af det følgende Aarhundrede, a t Eneretten
for de forskellige andre H aandvæ rk begyndte a t trænge igennem for først
i Løbet af 1400-Tallet a t vinde sin fulde Sejr.
Grunden til, a t Bagerne saa tid lig t har dannet deres egne Samm enslut
ninger, tø r maaske søges i, a t de ikke har væ ret særligt velsete. 1256 holdt
Danm arks St. Knudsgilder et Sendemandsmøde i Skanør, og her vedtoges
det, a t man ikke vilde have Bagere som Medlemmer. Hvis der i noget
St. Knudsgilde var Bagere, skulde de udvises, og frem tidig kunde en
Bager kun optages, naar han havde afsvoret sit H aandvæ rk og ikke be
fa tte t sig med det i et Aar. Denne Bestemmelse, der senere gentoges, kan
næppe betyde and et end, a t man ansaa Bagerne for a t være uværdige til
a t være Medlemmer af St. Knudsgilderne.
Ogsaa de talrige Straffebestemmelser, som Myndighederne fastsatte over
for Bagerne, naar de leverede dy rt, daarligt eller for sm aat Brød, vidner
om, a t der har væ ret Grund til a t skride ind overfor Bagerne og gennem
Straffebestemmelserne søge a t værne Forbrugerne mod a t blive udny ttede.
Saaledes fastsatte Slesvigs S tad sret en Bøde paa 9 Skiil. for den Bager,
der blev grebet i a t bage daarligt Brød, og hvis Oldermanden havde for
søm t sin T ilsynspligt, skulde han bøde 3 Mark. I Tillægene til Ribe Ret
bestem tes det, a t hvis der en Dag igennem ikke havde væ ret Brød til
Salgs paa Torvet, va r alle Byens Bagere strafskyldige. De grelleste Eks
empler paa, med hvilken Strenghed man gik frem overfor forsømmelige
Bagere, har vi fra Roskilde, Holbæk, Nyborg og Haderslev. Den ovenfor
om talte S tad sret af 1268 for Roskilde fa stsa tte en Mulkt paa 9 Skili. for
den Bager, der bagte daarligt eller for sm aat Brød. Anden Gang var Bøden