17 / 346
12
Dag, og friskt Brød va r saaledes ikke Hverdagskost. Skulde man udenfor
Bagetiden have friskt B rød, m a a tte man henvende sig til Bagerne, men
der klagedes tid t over det Brød, som disse leverede. Det va r ofte bag t af
muggent Mel, va r ofte d aarlig t gennembagt og ofte for sm aat i Forhold
til Prisen. Alligevel søgte en Husmoder i B etryk til Bageren for a t hente
Brød, men iøvrigt va r Bagernes Kundekreds a t søge indenfor de m indre
bemidledes store Skare, der ikke va r i S tand til selv a t bage eller lade bage.
Af Skraaen for e t i 1444 i Svendborg stifte t Købmandsgilde ses det, a t
Kosten ved bestem te Lejligheder skulde bestaa af Børster (o: Skinker),
ferskt Kokød og V ildbrad, Smør, Ost,
Bagerbrød
og
Hvedebrød.
Ganske
det samme bestemmes i Skraaen af 1477 for det i samme By stiftede St.
Annagilde, og i de for Svendborgs Guldsmede, Remmesnidere og Sværd-
fegere ca. 1450 udfærdigede A rtikler om tales Kosten som bestaaende af to
Tønder 01, salte Børster, to ferske R etter, Ost, Smør, Bagerbrød og Hvede
brød. Da Hvedebrød nævnes for sig selv, maa der ved Bagerbrød sikkert
forstaas Kager, og dette bekræftes ogsaa ved, a t Kosten ved Optagelse
i Roskilde Smedelaug i Slutningen af 1500-Tallet bl. a. bestod i Hvede
brød og Kager.
De alm indeligste Brødsorter v ar allerede i 1400-Tallet, i a lt Fald i
Byerne, de samme som nu : Rugbrød, Sigtebrød og Hvedebrød.
Rugbrødene
bagtes i den gammeldags runde Form , der kaldtes »Leve«.
I Folkevisen om Niels Ebbesen fortælles om hans Møde med den fattige
Kvinde, .der kun ejede to Leve, det ene gav hun Niels Ebbesen, der vog den
kullede Greve. Den runde Form afiøstes forholdsvis tid lig t af den moderne
aflange Form. Saaledes ophørte Helsingørs Bagere 1579 med a t bage
Leve. I sin aflange Form kaldtes Rugbrødet »Grovkrop«.
I Slesvigs Bageres Skraa af 1418 nævnes Tidens to fineste B rødsorter,
nemlig
Skonroggen
og
Veggen.
Skonroggen betyder blot fin Rug, ty sk
Schonroggen. En Skonrog havde en ganske mærkelig Form. Det var ru n d t,
men forsynet med tre kugleformede Fremspring. Afbildninger er bevarede
i de tre her gengivne gamle Laugssegl, af hvilke Fig. 1 viser Husum B a
geres Segl, Fig. 2 Køge Bageres Segl fra 1552 og Fig. 3 Københavns B a
geres æ ldste kendte Laugssegl. A t Skonroggen virkelig har h aft den her
afbildede Form , fremgaar yderligere af et gammelt b raban tsk Ord, der
siger, a t de tre Byer Antwerpen, Løwen og Bryssel ligger for hinanden
»als ein geknutzeter schonrogge«. A t O rdet taler sand t, vil man kunne
overbevise sig om ved a t se paa et Landko rt. Endnu 1667 v a r dette tre
kantede Brød i Brug, th i 24. Ju li vedtog Lauget S tra f for Bagningen af