15 / 346
10
Overfor disse Tegn paa a t Bagerne ikke har væ ret saa velsete i ældre
T id, sta a r im idlertid et and et, som ikke kan lades ude af Betragtning.
Det er den Orden, hvori Laugene opføres ved bestem te Lejligheder af
officiel A rt, og som officielt fastsloges af Københavns M agistrat ca. 1680.
Der gives her en Fortegnelse over sam tlige Laug ordnede efter Rang for
a t forebygge Stridigheder mellem de enkelte Laug om deres »Gang og
Rang«, men allerede længe forinden viser de bevarede Fuldm agter for
Laugene, n aar der skulde hyldes en Konge eller kaares en Prins, tydelig t,
a t der indenfor Laugene h ar b estaaet en vis Rangfølge, idet Laugenes be
fuldmægtigede opføres i en vis Orden. Første Gang, vi ser dette, er 17.
Feb ruar 1525, da Laugene giver Borgmestre og Raad Fuldm agt til a t for
handle med Kongen og Biskoppen om, a t S taden kunde faa overladt Ser-
ridslev Mark til Græsgang, saa a t Byen bedre kunde befæstes. Her anføres
Oldermanden for Bagerlauget som Nummer 4, idet kun Oldermændene for
Købmændene, Bryggerne og Guldsmedene kommer før. I en Fuldm agt fra
1542 til a t hylde Prins Frederik, den senere Frederik II, er Bagerne Num
mer 6, idet Rodemestrene er komne til, og i S tedet for Købmændene op
føres Vandtsniderne (d. e. Klædehandlerne) og Kræmmerne, derefter B ryg
gere, Guldsmede og Bagere. 1584, 1608 og 1610 er Bagerne a tte r Nr. 4,
idet der foran dem kun kommer Rodemestre, Bryggere, og Guldsmede.
I to Fuldm agter fra 1648 er Bagerne komne et Nummer længere ned i
Rækken, idet Skipperne er skud t ind. Og endelig i den ovenfor om talte af
Magistraten ca. 1680 fa stsa tte Rangfølge er Bagerne a tte r blevet Nummer
6, idet Badskærerne, der tidligere havde væ ret ret langt nede paa Rang
stigen, v ar blevet rykk et op til a t være Nr. 5. Foran Bagerne stod derefter
Rodemestrene, Bryggerne, Skipperne, Guldsmedene og Badskærerne, og
efter Bagerne fulgte de øvrige 14 Laug i København. Men af de foran Ba
gerne opførte Laug er kun Guldsmedene egentlige Haandvæ rkere. Rode
mestrene var hverken Haandvæ rkere eller Købmænd. Det var Borgere,
der var udm eldt til a t foretage Opkrævning af Skatterne. Skipperne og
Badskærerne kan heller næppe betrag tes som egentlige Haandvæ rkere, og
Bryggerlauget maa rigtigst b etrag tes som et Købmandslaug, ligesom
Vandtsniderne og Kræmmerne, hv ilket ogsaa fremgaar af de af E rik af
Pommern 15. Februar 1422 ud sted te Privilegier, der samm en fatter Køb
mandsnæring og Brygning under et. 1549 nævnes, a t der i København var
fire Handelslaug, nemlig V andtsniderne, Kræmmerne, Bryggerne og Fram -
køberne. Hvis vi altsaa af de ovenfor nævnte Fuldm agter udskyder de her
nævnte Laug, der ikke kan betrag tes som hverken Handels- eller Haand-