284 / 346
279
paa dette var saaledes, a t han ikke kunde komme til Orde, og samme
Dag nedlagde en Del af Svendene Arbejdet. Ifølge tryk te Løbesedler,
som Svendene havde ladet omdele i de forskellige Bagerier, gik For
dringerne ud paa en Minimalløn af 3 Rdlr. ugentlig som laveste Svende
løn, M aksimalarbejdsdag paa 12 Timer, større Renlighed i Logiet og
Frihed hver Søndag fra Kl. 2 Efterm iddag til 6 Morgen. Hvad For
dringen om Lønnen angik, da imødekom de paa Laugssamlingen til
stedeværende Interessenter straks denne uden nogen som helst Debat.
Efter nogen Drøftelse vedtoges det enstemmigt at indrømme den kræ
vede F rin a t med Undtagelse af Næ tterne før Ju l, Paaske, Pinse og
Fastelavnsm andag, hvis Publikums T arv fordrede Arbejdet. Ligeledes
indrømmedes det, a t Svendenes Fordring om, at enhver Svend skulde
have et o rden tlig t og renligt Logi og en ren Seng a t ligge i, var fuldt
berettiget. Som man ser, blev Svendenes Fordringer straks imødekom
met, og det vilde de, efter de paa Mødet faldne Udtalelser, ogsaa været
blevet uden den ganske uvarslede Strike.
Om hvor lidt denne Strike paavirkede Offentligheden, faar man et
Begreb ved, a t »Berlingske Tidende« for 23. November kun indeholder
en ganske k o rtfa tte t No tits om Arbejdsnedlæggelsen, men intet som
helst om dennes Forløb.
R e su ltatet kan kun betegnes som en letkøbt Sejr for Svendene, og
allerede 1876 etableredes der en ny Strike, ligesom den første dog kun
partiel. 16. Maj 1876 afholdtes Laugssamling, fordi Svendene havde ned
lagt A rbejdet i en Del af Bagerierne. Hvad det var for Fordringer, Sven
dene stillede, fremgaar ikke klart, men saa meget kan dog ses, a t Striken
var et Angreb paa N atarbejdet. Da Striken dels var af partiel Art, dels
var indledet saaledes, a t Svendene havde henvendt sig til de enkelte
Mestre og ikke til disses Organisation, Lauget, og da man endvidere
havde den Opfattelse, a t Striken snart vilde ophøre af sig selv, beslut
tede det samlede Laug a t forholde sig passivt. Men ganske interessant
er en Beslutning, som Mestrene tog paa dette Møde, nemlig a t forsøge
paa a t indkalde fremmede Svende, love dem fri Rejse og frit Ophold i
de første Dage, indtil de kunde komme i Arbejde, idet Konkurrencen
med de danske Svende herved vilde blive mere virksom. Endnu mere
end et k v a rt Aarhundrede efter Laugshusets Salg og Svendeherbergets
Ophævelse v ar Tanken om det sidste ikke aflivet, trods de daarlige Er
faringer man i sin Tid havde gjort.
Striken endte sikkert hu rtig t, — den omtales ikke mere i Forhånd-