287 / 346
2 8 2
fremkom en Skrivelse med Forslag om, a t Lauget sammen med Fag
foreningen skulde deltage i et Andragende til Rigsdagen om Indførelse
af en ugentlig Hviledag. I T ilslutning til tidligere Udtalelser svarede
Lauget, a t da der allerede i Helligdagsloven var tru ffe t Afgørelse herom,
kunde Lauget ikke være med til det om talte Andragende. En Indbydelse
fra Fagforeningen til Deltagelse i en Diskussion om samme Spørgsmaal
afviste Lauget ligeledes. 13. December 1893 deltog Lauget alligevel
sammen med den nørrejyske Bagerforening, der her for første Gang var
i Sam arbejde med Lauget, i en Diskussion med Bagernes Forbund om
det ugentlige Fridøgn. R e su lta te t blev en Resolution, der opfordrede
Forbundet til a t søge Sam arbejde med Mesterorganisationerne for i For
ening a t indgaa til Rigsdagen med Andragende om Indførelsen af et
ugentligt F ridøgn1). P aa Laugets Generalforsamling 16. Marts 1894 med
delte O ldermanden im idlertid, a t Lauget havde m od taget en Skrivelse
fra Svendene om Indførelsen af et Fridøgn, men baade Lauget og Sven
dene va r enige om, a t et sam let Fridøgn vilde være en U lykke for Faget.
De fleste Mestre havde im idlertid indført en ugentlig F rin a t, og Older
manden ud ta lte H aabet om, a t der kunde træffes en Ordning, hvorefter
en Svend hver 14. Dag kun arbejdede 4 å 5 Timer og havde Resten af
Døgnet fri. Han udbad sig Generalforsamlingens Bemyndigelse til at
forhandle med Svendene herom , og Bemyndigelsen gaves.
I Marts 1895 indb rag te Socialdemokratiet et Forslag til Lov om Søn
dagshvile i Bagerierne, men Forslaget naaede ikke frem til Behandling
inden Rigsdagens Hjemsendelse, og det var saaledes bo rtfaldet. E t til
svarende Forslag indbragtes i den følgende Samling, men led samme
Skæbne, og dette gentog sig nu næsten uafb rud t i en længere Aarrække.
Forslaget om fattede i sin første Form 3 Parag rafer, men da det endelig
efter mere end 11 Aars Forløb forelaa ved taget i Samlingen 1905—06,
var det vokset til 22 Paragrafer, og fra a t være et Forslag til Lov om
Søndagshvile i Bagerier var det avanceret op til a t blive »Lov
om A r
b e j d e i B r ø d - o g K a g e b a g e r i e r s a m t K o n d i t o r i e r a f
6.
A p r i l
1906«,
den første Bagerilov.
Medens Lovforslaget om Søndagshvile gik sin trælse og langsommelige
Vej gennem Rigsdagen, var der nok af andre Spørgsmaal, der bød sig
frem indenfor Mestres og Svendes Kreds.
26. April 1897 afholdt Lauget ekstraordinæ r Generalforsamling i An
1 Povl Drachmann og Martin Nielsen, Centralforeningen for Bagermestre i Jylland gennem halv
treds Aar, Aarhus 1924, der ogsaa i det følgende flere Gange er benyttet som Støtte for Fremstil
lingen.