286 / 346
281
undtagen hos nogle faa Mestre, hvor Svendene vedblev a t arbejde, men
dog mod en højere Løn. Striken sluttede dog hu rtigt uden Sejr for nogen
af Parterne udover, a t Svendene opnaaede en Lønforhøjelse. Heller ikke
denne S trike v ak te særlig Opmærksomhed eller F rygt for Brødmangel
hos Offentligheden.
I Fo raaret 1891 fand t der a tte r partielle Arbejdsnedlæggelser Sted,
og 6. Ju li afholdt Lauget en ekstraordinæ r Generalforsamling for at
drøfte Spørgsmaalet om Foranstaltninger herimod. Det, Svendene denne
Gang rejste S trid om, var Fæstekontoret, idet de forlangte, a t Mestrene
kun m a a tte fæste Svende ved det af Fagforeningen oprettede Arbejds
anvisningskontor. Fagforeningen havde opfordret Lauget til et Fælles
møde mellem Mestre og Svende for a t drøfte Arbejdsforholdene, men
denne Opfordring havde Lauget afvist. Efter en Diskussion bemyndigede
de tilstedevæ rende Mestre Laugsbestyrelsen til med ethvert Middel at
modsætte sig Fagforeningens Indgriben i Arbejdsforholdene og tilsagde
Bestyrelsen deres S tø tte. 20. s. M. afholdtes en ny ekstraordinær General
forsamling, hvor Oldermanden oplæste en af Svendene paa et Møde d.
14. ved taget Resolution, hvoraf dog den tidligere stillede Fordring om
Fæste af Svende ved Fagforeningens Fæstekontor var udgaaet. Lauget
vedtog a t opretholde sit Fæstekontor, da man ansaa det for a t være
gavnligt for Faget, a t hver P a rt havde sit Arbejdsanvisningskontor.
Svendene fastho ldt trods dette deres Krav, men formaaede ikke a t gen
nemføre det, idet der var rigeligt Tilbud af Arbejdskraft. Derimod ved
tog Lauget, a t dettes Fæstekontor ikke fremtidig ved Indskrivning af
Svende skulde spørge disse, om de var Medlemmer af nogen Forening.
Samme Aar stillede Fagforeningen paa ny Krav om Indførelse af
Kostpenge og en ugentlig Fridag, og 13. August 1891 afholdt Lauget
et Møde, hvor det paa Forslag af Oldermanden vedtoges at optage For
handlinger med Fagforeningen paa Basis af følgende tre Punkter:
1. Fæstekontorerne opretholdtes.
2. Kostpenge skulde indrømmes, hvor Svendene stillede Fordring
herom.
3. Spørgsmaalet om Hviledag m aatte afgøres særskilt for hvert enkelt
Bageri ved frivillig Overenskomst.
Forhandlingerne fand t Sted 15. s. M., men strandede paa Svendenes
absolute Fordring om, a t der skulde oprettes et fælles Arbejdsanvisnings
kontor eller, a t Svendenes Arbejdsanvisningskontor skulde have Eneret.
Fridagsspørgsmaalet hvilede derefter til 1893, da der fra Fagforeningen