KøbenhavnsBagerlaug

artikler, idet Lauget ikke eksisterede, — i alt Fald ikke officielt, — til

sigtede da ogsaa a t skabe et Værn for baade Bagerne og Forbrugerne.

Artiklerne bestem te først, a t Bagerne kun m aatte have Brød til Salgs

i de forordnede Bagerboder, men ikke fra deres Vinduer. Som nævnt

ovenfor, var det i 1610 befalet Bagerne a t have Brød til Salgs paa Byens

Torv i det m indste fra 7 til 10 hver Onsdag og Lørdag. D ette Torvesalg

er formentlig faldet bo rt senest i 1623, da Bagerboderne, som det vil ses

af den ovenfor citerede Skraa, blev oprettede. Men hvad enten Salget

skulde ske paa Torvet eller fra Boderne, begge Foranstaltninger tilsigtede

a t skabe Kontrol med Bagerne. Denne Kontrol kunde jo langt lettere ud

øves, naar Salget fandt Sted fra bestem te, mere koncentrerede Udsalgs

steder end fra Bagernes Ejendomme, der laa spredt over hele Byen.

Artiklerne forbød dernæst Indførsel af Brød udenbys fra og skabte

derfor en Eneret for Bagerne. Ligeledes m aatte der heller ikke sælges

Brød uden for Byens Porte uden fra en Bagerbod ved hver af de tre Porte,

Nørre-, Øster- og Vesterport, og det var Bagerne, der skulde sælge fra

disse Porte. En Undtagelse gjordes med Nyboder, hvor Kongen forbeholdt

sig a t træffe nærmere Forholdsregler. Heller ikke Bagerne paa Christians

havn, der paa det T idspunkt var en selvstændig Købstad med egne P ri

vilegier, m aatte gaa Københavns Bagere i Næringen, ligesom Københav

nerne heller ikke m aatte gøre Bagerne paa Christianshavn Indpas.

I Virkeligheden var det jo store Privilegier, som Artiklerne saaledes gav

Københavns Bagere, men selvfølgelig krævedes der noget for noget, og

Artiklernes følgende P unk ter omhandler da ogsaa, hvad Bagerne skulde

forpligte sig til, naar de nu opnaaede disse Rettigheder. De skulde først

forpligte sig til af al deres Evne a t overholde Forordningen, og i denne For

bindelse nævnes Bagernes Oldermand, hvilket altsaa forudsæ tter, a t Ba

gerne stadig havde en saadan, selv om Lauget i Kongens Øjne ikke eksi

sterede.

I Skraaen af 1623 § 13 nævnes det, a t der efter Øvrighedens »kristelige

og naadige Betænkende« er op rette t

Bagerboder

, hvorfra Brødet skulde

sælges, men 24. Oktober 1633 var Borgmestre og Raad kaldt op paa Slot

te t, hvor Kongen, der var utilfreds med Magistratens langsomme Forret

ningsgang, bl. a. forelagde dem Spørgsmaalet om, hvorfor Byens Bagere

ikke blev tilho ld t a t efterkomme, hvad han for to Aar siden, d. v. s. 1631,

altsaa o tte Aar efter den ulovlige Skraa af 1623, havde befalet, nemlig a t

Bagerne ikke m aatte sælge Brød fra deres Vinduer, men kun fra de »visse

forordnede Steder«. Det har aabenbart knebet stæ rk t med a t faa Bagerne