49 / 346
44
til a t b eny tte Boderne, og i Virkeligheden fik disse da heller ikke en sto rt
bedre Skæbne end Torvehandelen, der kun bestod en halv Snes Aar. A t
Kongen selv tog Anordningen om Bagerboderne alvorligt, har vi Bevis
paa i et Brev af 19. April 1637, hvori han befaler en af Rentem estrene a t
tilkalde Byfogden og lade ham forstaa, »at siden jeg talede med ham i
Dag om dem, jeg fand t i de Bagstræder offentlig a t have imod Forord
ningen Brød til Købs, hvorudover han burde a t have Inspektion, da har
jeg set en hollandsk Kvinde i Købmagergade sidde offentlig og sælge Brød
for sine V induer, hvorfor I skal ham paa mine Vegne om et frit Losement
i Blaa T aarn forsikre, det første jeg erfarer noget sligt igen, om han end
skønt var ti Gange saa b rav en Mand, som han er. Jeg har inte sa t den fine
Mand til Byfoged, a t han skulde illudere mine Forordninger.«
Af Forordningen ser vi, a t der har væ ret Bagerboder i G raabrødre, idet
det tillodes, a t disse afløstes a f andre Boder paa mere beleilige S teder, og
det er formentlig disse Boder paa M adtorvet, som Magistraten 26. F ebruar
1637 fik Tilladelse til a t afhænde, da de ikke længere benyttedes af Bagerne.
M adtorvet va r et Stræde, der gik fra det gamle F isketorv op til Graa-
brød retorv. En Del af det laa, hvor nu den aabne Plads vest for Hellig-
aands Kapel er. — 1641 va r der ti Bagerboder opført ved Børsen, og de
b etalte hver 16 $ aarlig i Afgift, medens Mads og hans H u stru 1645 be
ta lte 3 $ aarlig af Bagerboden udenfor Vesterport. — Af Jordebogen 1656
ved vi, a t der da laa o tte Boder langs Frue K irkegaards Mur ud til Nørre
gade, og a t der a f hver Bod svaredes 4 Daler. P aa Østergade laa seks Boder
langs med »det store grundmuered Huus, som nu af Dorrethe Tømmer
mands bewaanis.« Disse Boder svarede hver 4 Daler, og endelig svarede
Boden uden Vesterport 5 Daler. Det nævnte Hus, som beboedes a f Dorthe
Tømm erm ands, v a r Stadens Herberg, »Store Lækkerbidsken« kaldet, der
optog hele Grunden mellem Store K irkestræde, Am agertorv og Østergade.
Det er allerede næ vn t, a t Christianshavn paa den Tid va r en særlig
Købstad, og i dennes Privilegier af 11. Ju n i 1639 gentages da ogsaa For
budet fra A rtiklerne 1635 mod, a t Københavns Bagere solgte Brød paa
Christianshavn, ligesom Christianshavns Bagere ikke m a a tte sælge Brød
i København. Ogsaa Bagerne paa Christianshavn v a r henvist til a t sælge
deres Brød fra Boder, hvilket fremgaar af et Kongebrev a f 16. F ebruar
1649, hvorefter der skulde anvises Bagerne en anden P lads end den, de
før havde haft.
Da Bagerboderne jo nu im idlertid var en Kendsgerning, og alt Brød
skulde sælges fra disse, saa paabød Artiklerne af 1635, a t Bagernes V induer