51 / 346
46
a t noget saad an t kunde ske, og den Mangel paa Sammenspil mellem den
øverste og den udøvende Magt, der saa ofte ses Eksempler paa i det 17.
og 18. Aarhundrede, skulde jo ikke netop virke fremmende.
Vi skal ikke komme nærmere ind paa de enkelte Bestemmelser i Skraaen
a f 1623, dels fordi den jo v a r uofficiel som ikke udgivet af den rette Myn
dighed, nemlig Kongen, dels fordi vi sn a rt vil faa Lejlighed til a t se,
hvorledes Forholdene formede sig indenfor Lauget i Tiden omkring Aar-
hund redets Midte og dels, fordi det nu en Gang er mere in teressant a t se,
hvorledes Livet i Virkeligheden udfoldede sig end a t se Forskrifterne om,
hvorledes Myndighederne ønskede, a t det skulde forme sig. I S tedet skal
vi se paa nogle af de Forordninger, der udkom i Tiden efter 1635, da
Bagerne fik de nævnte Artikler.
De Spørgsmaal, der naturligvis frem for a lt m a a tte være Myndighederne
m agtpaaliggende i Forholdet til Bagerne, v ar dels a t sikre Befolkningens
daglige Forsyning med godt og friskt Brød, dels a t sørge for, a t Fæ st
ningen til enhver Tid var forsynet med saadanne Forraad , a t en pludseligt
indtrædende Krig ikke sa tte Byen i Forlegenhed, hvad P rov ian t angik.
Til det første Formaal tje n te
Brødtaksten.
Denne er allerede berørt, men
vi vil paa de kommende Blade faa meget mere a t høre om den, idet B rød
tak sten blev en stadig Kilde til S trid mellem Myndighederne, der n a tu r
ligvis al Tid sa tte den saa kn ap t som muligt for a t skaffe den gemene Mand
det billigst mulige Brød, og Bagerne, der, og langt fra med U rette, fandt,
a t deres Fortjeneste va r altfo r ubetydelig. Det kan da heller ikke nægtes,
a t Bagerne, der skulde svare Skat og Tynge, ofte blev gaaet for nær af
M agistraten, og a t deres Klager i de fleste Tilfælde var fuldt ud berettigede,
træ ng te, som de var, paa alle Sider af Indpas i Næringen, belastede med
store S k a tte r og med Indkvartering sby rder. Men i de allerfleste Tilfælde
blev deres Klager ikke hø rt.
I sit D iarium fortæller Præ sten
A
n d e r s
H
iø r ing
,
a t 24. December 1668
blev paa Københavns R aadhu sdør opslaaet den T ak st, der v a r ved taget
af P ræ sident, Borgmestre og R aad, over, hvorledes Bagerne skulde sælge
Brød, og hvilke Størrelser de enkelte B rødsorter skulde have. Herefter
skulde et Hvedebrød veje 13 Lod og tre Hvedebrød sælges for 1
p.
En
Skonroggen skulde veje 16 Lod og ligeledes sælges tre S tykker for 1
p.
Grovbrød skulde veje 1
u
8 Lod og sælges for 1
p.
Men, tilføjer Anders
Hiøring, »denne T ak st sad ikke længe opslagen paa Raadhusdøren.«
21.
November 1672 ned satte Kongen en Kommission, der skulde fast
sæ tte Priser for Brød, 01 og Kød. Kommissionen skulde samles paa B ryg