176 / 448
—
169
-
At denne Rejse h avd e bragt Chr. W inth er stor
Udvikling, er selvfølgeligt. Hans Om gang med T y
skerne i Rom og andensteds havde ikke vsetet uden
Indflydelse p aa h am som
dansk Digter
;
den havde
nemlig b rag t ham til at digte paa T y s k , ligesom i sin
T id
Horats
ved sit Ophold i G rækenland og sin Om
gang med A thenienserne havde skrevet paa Græsk.
W inthers Frembringelse v ar det før om talte B rudstykke
„Jud ith “. Senere hen i T iden udkom d et, oversat af
H. P. Holst
og ledsaget af følgende Anmæ rkning fra
W inthers egen H aand : „Allerede tidligere sysselsatte
den T a n k e m ig at danne en episk Digtning af det
gam le Sagn om
Judith
og
Holophernes.
De skjønne
Malerier, der fremstille Hovedpunktet i denne Foi tælling,
men fornemmelig
Francesco Allords
herlige Billede i
P aladset Pitti i F lo re n s, der bestandig med uimodstaa-
lig Magt drog mig til sig og fængslede mig i hele
T im er, gjorde m ig denne Idé endnu kjærere, og i Rom
blev Begyndelsen gjort. Men hvorfor i et fremmed
Sprog? Jeg tilstaaer det aabent: p aa dette Spørgsmaal
lader der sig kun svare lidet fornuftigt, f ra Ungdommen
af fortrolig med det tysk e Sp rog , i et fremmed Land
og i mangfoldig Berørelse med
der
boende T yskere,
skete det vel, at jeg troede mig stæ rk nok til med
noget Held at v o v e 'e t saad an t Forsøg. At dette im id
lertid v ar overilet, viste sig senere; thi Foretagendet
s ta n d s e d e
“
Pdorats
opgav og sa a sit ovenfor om talte Foisøg,
da den rom erske N ationalgud
Qvirinus
—
saaledes
som D igteren selv spøgende fortæller — om Natten