171 / 448
—
164
—
han flere Aar efter hilser tusende Gange. Endvidere
omgaaes han Sekretæren ved den pavelige Nunziatur
Feliceangeli,
„en prægtig Fyr, der havde opholdt sig
længe i München og derfor kunde Tysk, en godmodig
Bonvivant, kort: en rar E n “. Denne førte Winther
sammen med „den berømte Bibliotekar og Antikvar
Ingtriranci
“ og mange Andre. Winther lever endvidere
meget med Teaterdigteren
Pliilippo-Berti
og en engelsk
Kjøbmand
John Thomson
, „en ret artig Mand, med en
— ikke smuk, men ret flink Kone“ J). Alle disse Men
nesker vise ham megen Artighed. Han anbefaler et
Par Aar efter
H. Hertz*)
og
II. C. Andersen*)
til
dem, og hans Anbefalinger vise sig lønnende. — At
Florens var en By efter Winthers Hjærte, er klart; den
dejlige Natur
der
omkring, de sjældne, mangfoldige
Kunstskatte, de korte Afstande mellem alt det Nydelses
værdige — alt Dette passede for ham. Og dog var
han altfor nordisk anlagt til at føle sig fuldt hjemme
der
, og i det Hele taget i Italien. Til
Dahlstrmn
i
Nykjøbing paa Falster havde han fra Rom skrevet4):
„Jeg glæder mig ret til at sidde i Deres Sofa med Te
og Tobak og fortælle Dem, hvor slette bægge Dele ere
her i Rom“. Han sang dernede:
Ak, Alt er herligt, ja, — men hvor det gaaer,
vort Hjærte dog ej Hvile finder;
vi glemme aldrig her de blonde Haar,
ej Nordens friske Jomfrukinder6).
Med Glæde drog han nordpaa. Gangen i hele sin
J) Breve fra og til
H. Hertz
, S. 217—18. 2) Smsteds S. 218
—19. 3) Ifølge et utrykt Brev. 4) Brevet findes i Nykjøbing Bys
Arkiv. 5) Sml. Skr. I, S. 18.