168 / 448
—
161
—
er spilt 1000000 Gange af 1000000 Andre; jeg kan
næsten aldrig bare mig for at grine mig selv ud, naar
jeg f. Ex. i 6 samfulde Timer klavrer op ad et Bjærg
og ned igjen, strabadserende mig saa uhyre, at jeg for
Dødsmathed ikke nyder den mindste Glæde af den
dejlige Natur. I Ariccia besaae jeg
Korset1)',
det staaer
hårdt ved Vejen i et Hjørne. Udsigten derfra er smuk,
og, naar Vejret er godt, maa det Hele vel have samme
Indflydelse paa Dig, som et Glas Rhinskvin, en Violin
solo og et vist Par øjne paa Din hengivne Ven og
Tjener Chr. W in ther"2).
Kort efterat han var ankommen til Neapel, naaede
der ham et Rygte om, at Italienerne vilde jage alle
Fremmede fra By til By; han følte sig derfor usikker,
tænkte paa at drage mod Nord og maaske ende med
at tage Vinterophold i Paris. Den 5te April 1831 fik
han af Politiet Ordre til at møde for Politipræfekten.
Han siger: „Hvad han vil mig, maa Gud vide; jeg har
intet Ondt gjort; men mueligen er jeg bleven sværtet
sortere end en Morian og faaer maaske Befaling at
forlade Byen, saa at, naar jeg imorgen staaer op, finder
jeg maaske ikke mig selv i hele Neapel“. Hvordan
denne Sag endte, foreligger der Intet om; men vi kunne
slutte os til, at den — som alle betydningsløse Sager —
forsvinder i et Intet.
Den 20nde Marts maatte han sige
Petzholdt
Farvel;
han fulgte ham ombord paa Dampskibet, der skulde til
Trinakriens Land o: Sicilien, og han mistede derved en
ham meget fortrolig og kjær Omgangsven.
b Dette havde
Bødtcher
besunget i Digtet „Aften ved Ariccia“.
2) Breve fra og til C. W. S. 27—28.
N. B ø g h : Christian Winther. II.
11