163 / 448
—
156
—
I Vinhavens Skygge
langs Søens Bred de gik;
i Kys de sig beruste
som den stærkeste Drik;
de sammen gik til Brønden,
de sammen gik paa Eng,
de sammen gik til Kirke
til Bords og i Seng.
Paa Winther selv passede ogsaa disse Ord om
Junkerens Fader:
Han nyder Øjeblikket
og seer ej længer frem,
endvidere, at
„han
var som Tønder, og Pigen var som
Ild“ , maaske ogsaa Ordene ved hans Afrejse om hen
des Moder:
Hun vilde holde Fuglen
saa længe fangen
der
,
indtil de havde plukket
den sidste gyldne Fjer *)•
Vist er det, at han , da han forlod Rom, følte sig
forpligtet til at forære Albaneserinden en frugtbringende
Vinie2). Det kan være, der har ligget en Selvforagt
bag hans fra Apuleius laante Skildring af, hvorledes
Elskeren, fordi han „har drukket af den urette Flaske“,
gjennem dette Forhold forvandles til et Æsel, der først
ved at æde Lilier kan faa sin oprindelige Skikkelse til
bage igjen og „atter vorde Mand“. Men:
Hvor skulde han paa den Tid
faa hvide Lilier fra?
Det er først langt senere i sit Liv, at han finder
sin Lilie3), og saa var det
han rejste sig, han stod der,
en Ungersvend rank.4)
Sml. Digtn. VII, S. 178—80. 2)
Kuchlers
og
J. V. Sonnes
Meddelelse til mig. 3) Se f. Ex. Sml. Digtn. III, S. 51. 4) Sml.
Digtn. VII, S. 185.