ChristianWinther_II

160 / 448

— 153 —
han havde Ret. Der var karakteristisk, usædvanligt,
pragtfuldt, men aand løst1).
Blandt Tyskerne i Rom plejede Winther en for
ham lønnende Omgang med Maleren Schnorr2); ham
og hele hans Familie ansaae Winther for herlige, for­
træffelige Folk. — Mange af de tyske Malere, han paa
denne Tid levede sammen med i Rom, forærede ham
værdifulde Tegninger, som han altid bevarede med
Forkjærlighed. Men forresten skriver han senere til Hen­
rik Hertz, da denne er i Italien3): „For Alt i Verden
beder og besværger jeg Dig, omgaaes, saalænge Du er
i dette fortryllede og fortryllende Land, ikke for meget
med de lade, skjæggede, affekterte tyske Kunstlere;
men hold Dig, om mueligt, kuns til Italienerne; jeg for­
sikrer Dig, det vil more og gavne Dig tusende Gange
mere, baade her og der; har Du ikke fulgt disse mine
paatrængte Raad, saa vil Du tilstaa mig Din Fortry­
delse, naar Du kommer hjem“.
Igjennem Schnorrs blev Winther indført hos den
preussiske Gesandt, den lærde Historiker og Sprogmand
Bunsen, som han nævner i sit Brev. Denne Mand var
gift med en Englænderinde, og de vare Bægge elsk­
værdige og distinguerede Personer. Skjøndt Pietister,
førte de dog et stort og anseet Hus i Rom, og deres
Selskaber vare i Ry. Winther skriver: „I dette Hus
morer jeg mig meget godt; man skjotter sig selv saa
rart, hører smuk Musik og seer mange stolte Fruen­
timmer“4).
b Breve fra og til C. W., S. 26. 2) Havde sammen med Veit,
Overbeck, Koch og Fuhrich malet Freskobilleder i Villa Massimo,
Schnorr udmærkede sig i det Hele som Freskomaler. 3) Breve Ira
og til Henrik Hertz, S. 218—19. 4) Breve fra og til C. W., S. 26.