161 / 448
—
154
—
Hos
Frederik den Syvendes
Moder, Prinsesse
Charlotte,
denne moderne
Christine
af Sverrig, som
i sin Bolig i Korsoen holdt aabent Hus for danske
Kunstnere, morede det Chr. Winther at komme for
Kuriositetens Skyld. Den ejendommelige Tone
der og
det aparte Sprog, der førtes, interesserede ham. Skjøndt
han fandt, hun „prostituerede sig ved hvert Skridt“,
skrev han i Forening med
Bødtcher
Digte til hende,
medens de danske Kunstnere leverede hende T eg
ninger1). En Dag var der stort Middagstaffel hos
hende. Efterat dette var endt, foreslog Værtinden sine
Gjæster at nyde nogle sjældne Frugter, som vare ser
verede paa et stort Bord i et tilstødende Værelse; hun
tog Chr. Winthers Arm — de Andre fulgte efter, og
til almindelig Forundring saae man nu de mest tillok
kende Frugter af mange forskjellige Sorter, som paa
den Aarstid ellers ikke vare til at opdrive; her laa de
nu, „nylig afplukkede“, paa grønne Blade. Prinsessen
bad Selskabet om endelig at tage for sig af Retterne.
Winther gik i Spidsen og udvalgte sig en Fersken, som
han bed i — den var af Sten! De Andre gik det ikke
bedre med deres Jordbær og Vindruer — det var Stene
Altsammen. Prinsessen lo himmelhøjt ad denne vittige
S pa s2). Hvor kjender man ikke i et saadant Træk
hendes Søn
Frederik den Syvende!
Han kunde have
fundet paa akkurat det Samme.
Winther selv var forresten nok Mand for med
Hensyn til fine Dinéer at kunne hamle op med Prins-
b Se
P. V. Jacobsens
Breve, S. 156. 2) Meddelt mig af Frøken
P. Ross,
til hvem Chr. W. har fortalt det.