165 / 448
—
158
—
atter hine stolte Skjønne
med den ravnesorte Rok:
Ak,
Assunta, Serafina
Nunziata
,
Orsola,
Betta
,
Cecca, Gelsomina
,
Nina
— ak,
Veronica!
1 „Et romersk Osteri“ 1) skildrer han ypperligt nogle af
sine Indtryk fra Kampagnen. Der strømmer ud af
denne Digtning en saa ægte italiensk Duft og Farve, at
den i høj Grad er Vidnesbyrd om, med hvilken Iagt
tagelsens Kraft Chr. Winther havde levet sig ind i
Forholdene dernede. Han var i det Hele Mand for at
samle sig et stort aandeligt Udbytte af Opholdet i
Verdens mærkeligste Stad. Der blev sagt om ham, at
han lukkede sig inde dernede og læste
Artost
2) ; det
Sidste er højst rimeligt; men det Første er ikke sandt.
Han var med rundtomkring. I sin Julevise3) dernedefra
synger han:
En Bog er Byen en uhyre Bog,
et Blad er hvert et Torv og Stræde;
dog, for at fatte ret dens dybe Sprog,
man maa hvert Blad med Foden træde.
Da sender Oldtids Sol os varm sin Glans,
da smelter Sneen for vort Øjes Sans;
Skjønhed, Din Pragt,
Sandhed, Din Magt
i Barmen evigt tager Sæde.
Han forstod at læse Bogen. Han studerede Antik- og
Malerisamlinger, og det med stort Udbytte, da hans
Øje af Naturen havde faaet Ævne til at se paa Sligt.
Rom var delagtig i Fuldendelsen af hans Dannelse, og,
b Saml. Digtn. VI, S. 65. 2) Se
Nic. Bøgh: „Signe
Læssøe“,
S. 141. 8) Sml. Digtn. I, S. 16.